KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 6 8

af Muren, den ene ved Siden af den anden, indtil hele Værket var færdigt. Men om det Værk havde Nehemias sagt: Gud i Himlen, han skal lade det lykkes for os; men v i hans Tjenere, v i ville gøre os rede og hygge. Ja, det er ogsaa vor Tro og vort Haab, at Gud i Himlen vil lade det lykkes. Men vi hans Tjenere, lad os gøre os rede og ikke blive trætte i Bønnen og i Arbejdet og i Offervilligheden for dette Værk. Derefter sluttede Biskoppen med en Tak til Gud, som havde ladet os naa til at lægge Grundstenen til denne Kirke, og med en Bøn om, at Kirken maa blive lykkelig fuldført og igennem Tiderne tjene hans Navn til Ære og hans Rige til Fremme, og om Kirkesagens Fremgang baade i den Bydel, hvortil denne Kirke hører, og i hele den store By. Bønnen sluttedes med Fadervor. Byggearbejdet vil blive fremmet af al Kraft, saa at Taget kan blive rejst endnu i Aar. Og man haaber, at den nye Kirke vil kunne indvies i Efteraaret 1899. Efter Komiteens Beslut­ ning vil den komme til at bære Navnet: Krist Kirken. Brorsonskirken. Arbejdet for at faa opført en Brorsonskirke i København er atter skredet et godt Stykke fremad. Allerede for en Tid siden har Indsamlingskomiteen erhvervet en Byggegrund. Det er et Areal, som tilhørte Kommunen og hidtil laa hen som Græsmark. Kommunen har faaet 15,000 Kr. for den. Den ligger i det Hjørne, hvor Nordvestvej løber ud til den nye, smukke Aaboule- vard, og vil paa den tredje Side blive begrænset af en ny Gade, der skærer Nordvestvej lodret. Grunden er altsaa trekantet og har Facade til alle tre Sider, som det ses paa det hosstaaende Rids. Og Beliggenheden synes særdeles heldig og smuk for en Kirke. Straks, da Grunden var købt, anmodede Komiteen 3 Arki­ tekter, d’Hrr. Kofoed, Th. Jørgensen og Wright, om at levere Tegning til den paatænkte Kirke. De indleverede Tegninger bleve underkastede en Bedømmelse af en Komite, bestaaende af Professor V. Dahlerup, Arkitekt Thuren og Pastor Kold. Og

Made with