KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 6 4

gjaldt hele Herrens Folk, saa sandt det virkelig vilde frygte ham og tjene ham. Guds syndsforladende Naade er fuldkommen genoprejsende. Han ikke blot tilgiver sinTjener, der har syndet, og lader ham gaa, nej, han antager ham paany. Det er den højeste Ære, den almægtige Gud kan bevise os syndige Mennesker, at vi maa være hans Tjenere, hans Medarbejdere. Har han, gennem hvad der har ført til dette Hus’ Indvielse, gjort store Ting imod sin Menighed iblandt os, saa har han dermed ogsaa lagt en stor Opgave for os. Guds Tempel skal bygges af levende og ikke af døde Stene. Saa skal der ud fra dette Hus nu gøres en Gerning ved os, hans beskikkede Tjenere, til Opbyggelse af en levende Guds Menighed iblandt os. Men ikke ved os Præster alene, nej, alle, hvem Herren har gjort sine store Gerninger imod, har han dermed og vil han dermed have antaget som sine Tjenere. Derfor skal der ud fra dette Sted lyde et Kald fra os Præster til alle vore hellige Brødre og Søstre i det Distrikt, der vil blive os betroet: Kom og hjælp os at kaste Garnet ud og drage det op! Kom og lad os kende hinanden, at vi sammen kunne arbejde til Guds Pris. Men derfor lad os passe, at vi ikke gøre vort hellige Navn Skam. Herren fri os fra blot at have Gudfrygtigheds Skin, men for­ nægte dens Kraft, men han give os, at vi maa efterkomme, hvad der staar nu paa denne Prædikestol: „Alt, hvad Jesus siger eder, det gører“, at vi lade Menneskene se vore gode Gerninger, saa de kunne prise vor Fader i Himlen. Er du med til at prise Herren, saa vil du ogsaa være med til at arbejde for hans Navns Helliggørelse og hans Riges Komme der, hvor du bor, mellem de Mennesker, du kommer sammen med. Tag saa, Venner, med Kærlighed imod mig og min kære Broder og Medtjener i Embedet, saa vel som mod de andre kære Venner, der skulle tjene her i denne Helligdom, at alt kan ske sømmeligt og med Ære. Bed for os, at Herren maa bruge os til at aabenbare, at Kvindens Slægt skal knuse Slangens Hoved. Og lad os saa gøre, som der staar over Kirkens Udgang om Maria, at hun bevarede alle disse Ord og gemte dem i sit Hjerte. Lad os bevare det Spørgsmaal, som et Spørgsmaal fra ham, der vil gøre store Ting imod os: Er du med til at prise Herren? Amen!