KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 5 8

vente, indtil vi kunde faa en saadan Kirke? Menigheden i vor Land har i Aarhundreder været vant til, at den jordiske Øvrighed og de borgerlige Myndigheder væsentlig har taget sig paa at skaffe vort Folk de Kirker, det trængte til. Og naar en saadan Støtte af en god Vilje ydes Menigheden, kan denne ogsaa trøstig tage derimod, ligesom Israel fordum med god Samvittighed tog imod den Hjælp og Understøttelse, de fik af Perserkongen Kyros. Naar det nu derimod har vist sig, at disse Myndigheder undslaa sig for at have med denne Sag at gøre, ja saa have vi vel alle været fristede til at sige, ligesom Jøderne efter Udlændigheden: Tiden er ikke endnu til at bygge Herrens Hus! Vi maa slaa os til Taals, se Tiden an, og lade alt gaa som hidindtil; saa kan hver tage vare paa sit Hus og indrette sig der saa hygge­ ligt og ,saa kristeligt, som han formaar. Men saaledes bør og saaledes tør Menigheden ikke tale. Se vi ikke de mylrende Skarer omkring os, vanskøttede og for­ komne som Faar uden Hyrde! Og for hvert Aar, der gaar, blive disse Skarer talrigere, og det bliver mere uoverkommeligt at kalde dem tilbage og bringe dem paa Fode. Og Gud være lovet og takket! han har vakt store Kredse af Menigheden til at se, at Ansvaret for, at Bygningen af Herrens aandelige Tempel gaar ustandset for sig, det hviler ikke paa nogen jor­ disk Øvrighed, men paa Menigheden selv; han har vakt Menig­ heden til at se, at skal hans Ord bo rigelig iblandt os, og skal vi faa Huse, hvor det kan lyde og Menigheden samles, ja hvor stedse flere af de vildfarne Faar, der vanke om uden Hyrde, kunne drages og samles ind i Menigheden, saa maa Menigheden selv tage Arbejdet op, men saa kan den ogsaa gøre det trø­ stig, vis paa, at de Hindringer, der rejse sig derimod og synes som uoverstigelige Bjerge, de skulle jævne sig til en Slette, og Gud skal lade sin Naade og Velsignelse være over Arbejdet, saa det skal fremmes og lykkes, saaledes at Menig­ heden kan istemme Israels Fryderaab for Templets Slutsten: Naade, Naade over den! Ja, dette have vi ogsaa set Vidnesbyrd om her paa dette Sted, til hvis Indvielse vi i Dag ere samlede. Naar vi se denne Sal, hvor Synden hidtil har tumlet sig i sin vilde Runddans til Sjæles Fordærvelse, at nu er den forvandlet til en Kirkesal, saa hyggelig og saa prydelig, ja saa kirkelig, som vi har den for