KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 5 6

Ord til Folket, d. v. s. saadanne Ord, som kunde gøre dem trøstige og frimodige til Arbejdet. Til disse Ord hører ogsaa den oplæste Tekst og det Syn, som deri beskrives, hvormed der lægges Folket paa Hjerte, at ligesom den syvarmede Lyse­ stage, der er et Billede paa Israels Folk, fik sin Olie og sit Lys, ikke fra Mennesker, men fra de to Olietræer, som Gud havde ladet opvokse ved dens Sider, saaledes skulde Israel have Kraften til at naa sit Maal og til at fuldføre Templet ikke fra Mennesker, men fra Gud og hans Aand. Vi kunne vel forestille os, at om end Folket nu atter har lagt Haand paa Værket, har de dog med Ængstelse set hen til alle de Vanskeligheder og Hin­ dringer, deres fjendske Naboer kunde rejse, og de har med Længsel spejdet efter Hjælp fra den mægtige Perserkonge: vilde han blot bruge en lille Del af sin Magt til at understøtte dem, saa var det nok til at hjælpe dem ud over alle \ anskeligheder, men uden hans Hjælp vare Udsigterne saa lange. Men her lød saa Herrens Ord: „Ikke ved Magt, og ikke ved Styrke, men ved min Aand!“ De Hindringer, der optaarnede sig bjergehøjt og spærrede Udsigten til, at Templet skulde blive genopbygget og Folket komme aandelig paa Fode, de skulde alle forsvinde; Bjerget skulde jævnes til en Slette, naar Folket kun stolede paa Guds Kraft og Aand og fulgte de Paamindelser, han sendte dem ved sine Profeter. Som Seruhabel havde lagt Grund­ volden til Templet, skulde han ogsaa fuldføre det, sætte Slutstenen paa Værket under Folkets Fryderaab: Naade, Naade over den! Dette var altsaa Profetens Budskab til Israel. Men hvad tilforn er skrevet, er skrevet til Belærelse for os, for at vi skulle have Haab ved Skrifternes Taalmodighed og Trøst*). Dette Ord: „Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand, siger Herren,“ det skal altid være en Grundlov for Kristi Me^ nigheds Forhold i Verden. Menigheden skal ikke udrette sin Gerning ved at bruge Magt, ved at true eller tvinge Mennesker til at bekende Kristi Navn; heller ikke skal den søge Støtte hos Verdens Magthavere, som kunde skaffe den Indflydelse og An­ seelse; —det er altid blevet til indvortes Svækkelse for Menig­ heden, naar den har gjort dette; nej, det er Menighedens Styrke at lade sig føre af Guds Aand, der virker gennem Jesu

*) Rom. 15, 3.