KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

9

ere de for kostbare. Saa vilde det, som betydelig billigere, være mere tiltalende, om man kunde enten leje eller indrette en Sal til midlertidig Benyttelse som Kirke. Men da dette vel næppe lader sig gøre ret mange Steder, vil man sagtens være henvist til at bygge flere Distriktskirker, hvis saadanne midlertidige Lokaler ogsaa i Fremtiden blive nødvendige for Kirkesagens Fremme. At de have været det i Kirkesagens Begyndelse, ligger i, at der var saa liden Forstaaelse af den kirkelige Nødstand baa.de hos Præsterne og ude i Menigheden. Og naar der nu er saa langt mere almindelig Forstaalse deraf, vilde dette næppe være naaet, om ikke Kirkeudvalget resolut havde grebet Distriktstanken og ved at opføre et Antal Distrikts­ kirker faktisk paabegyndt Sognedelingen. Imidlertid maa det være mig tilladt her at corrigere en, som jeg tror, ret almin­ delig Opfattelse, som om Kirkeudvalget skulde paa en Maade have sværmet for Distriktskirker, og set paa disse som det, man endeligt at.traaede. Allerede i sit første Opraab udtalte det, at Maalet, man tilsigtede, var Sognedeling og derefter Opførelsen af Sognekirker, mens de smaa Distriktskirker kun skulde være et foreløbigt Middel. Hvorvidt de ogsaa i Frem­ tiden ville behøves, vil bero paa to Omstændigheder, om Sognedelingen fremmes tilstrækkelig hurtigt og i tilstrækkeligt Omfang. Thi hvis begge Dele sker, er det aabenbart, at Distriktskirkerne blive overflødige. Hvis det derimod brister i den ene eller i begge Henseender, blive de igen nødvendige. Hvis Sognedelingen gennemføres paa en saadan Maade, at Sognekredsenes Størrelse ogsaa efter Delingen vanskeliggør en fuldt forsvarlig Betjening af Kirkens Folk med Kirkens Goder, maa man gribe til Distriktskirker for at raade Bod paa det, som mangler. Og hvis Sognedelingen nok gennem­ føres i tilstrækkelig smaa Kredse, men saa langsomt, at Sagens Fuldførelse vil tage en lang Aarrække, vil det ikke kunne forsvares, at lade de nuværende ulykkelige Tilstande fort­ sættes, hvor meget af den Høst af Mennesker, vor frelser vil have hjem, gaar aandeligt og evigt til Grunde, fordi der er for faa Høstfolk; og atter blive Distriktskirkerne nødven­ dige som midlertidig Nødhjælp. Naar jeg da sagde, at jeg helst vilde være fri for Distriktskirkerne, kan jeg forklare