KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 5 0

gaar, 6r der ikke blot Tusinder uf dyrekøbte Sjæle, der lide og dø uden Kirkens Hjælp og Guds Ords Trøst, men en stor Del af Befolkningen glider længere og længere bort fra Kirken og Kristendommen. Og dog viser Erfaringen ved hver ny Kirke, der indvies, hvert nyt levende Vidne, der høres i København, at der endnu er, ja netop nu er en ganske mærkelig Modtagelighed for en alvorlig og indtrængende Forkyndelse af Evangeliet. Men en Opsættelse i blot faa Aar kan her blive skæbnesvanger. Og gaar der paa samme Tid nye Aandens Luftninger over den danske Kirke i mange Egne af vort Land, kaldes vi saa ikke derved til med Nidkærhed at udnytte Besøgeisens Tid? Det gælder at arbejde, mens det er Dag! Paa samme Tid godtgør Udviklingen herinde med al Tyde­ lighed, at Menigheden ikke som Regel tør regne paa Støtte fra Stat og Kommune. Det ret naturlige Haab, som mange Kristne nærede, at, naar Menigheden gik foran i frie Ofre, vilde Stat og Kommune yde velvillig Støtte, synes foreløbig at skulle be- skæmmes. Jo mere det viser sig, at Kirkesagen er Udtryk for en aandelig Livsbevægelse, des mere synes Flertallet af de Ledende i underlig Blindhed at stille sig imod Kirkesagens Ud­ vikling, som om den levende Kristentros Fremgang ikke ogsaa betød Fremgang i Sædelighed, Flid og al Velsignelse for hele Samfundet. Skal der ske et Omsving i denne Betragtning, maa Sejren vindes ved Menighedens energiske Arbejde, der aftvinger selv de tvivlende og uvillige Betragtere Anerkendelse. Og det bliver derfor des mere nødvendigt, at alle kristne Venner i vort Land blive sig Opgavens Storhed bevidst og i frejdig Offervillig­ hed slutte sig sammen for at naa Maalet. Vi henvende os derfor til alle sande Kristne med indtræn­ gende Bøn om deres Hjælp til et kraftigt og omfattende Arbejde for i Løbet af et kort Aaremaal at naa afgørende frem imod en omfattende Løsning. Store Ofre vil det kræve, men vi kunne med Tak sige, at mange af Kirkesagens Venner allerede have vist, at de formaa at bringe store Ofre, og vi bede dem om ikke at blive trætte og at virke for, at Sagen kan blive mere bekendt og vinde flere Venner. Det er vort Haab, at Kirke- fondets Grundfond efterhaanden skal vokse ved Testament og Gave, ligesom det i svundne Tider var Skik at skænke Kirken Kapitaler til Løsning af dens Opgaver. Derved vil det efter-