KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 4 0

uafhængigt af Kirkefondet, ledet af en Komite paa Frederiksberg med Sognepræsten, Provst Glahn som Formand, Sognepræst ved St. Lukas Kirke Ostenfeldt som Sekretær og Sagfører, Justitsraad Andersen som Kasserer. Denne Komite dannedes i 1894 med det Formaal at forskaffe Frederiksberg det fornødne Antal Sognekirker. Og den har indsamlet betydelige Midler i Gaver fra Private, saaledes endnu i det afvigte Aar over 20000' Kr. Desuden har den ogsaa modtaget et Tilskud fra Staten, i 1897 24000 Kr. Men hvad der mest har særmærket Kirke­ sagens Udvikling paa Frederiksberg er den Maade, hvorpaa denne Komitees Arbejde er bleven støttet fra Kommunens Side. Ved et energisk Samarbejde mellem det private Initiativ, ledet af Sognepræsten og Kommunens Bestyrelse, har man paa Fre­ deriksberg i nogle faa Aar opnaaet at tilvejebringe et godt Grundlag for en tidssvarende Ordning af de kirkelige Forhold. Et af de betydningsfuldeste Skridt i saa Henseende var, at man enedes om at afløse Højtidsofferet i hele Frederiksberg mod en fast aarlig Ydelse fra Kommunens Kasse paa 30000 Kr. Idet det samtidig aftaltes, at Præsterne og Betjentene ved Frederiks­ berg Kirke kun skulde have en mindre Del heraf, medens Resten skulde fordeles mellem Præsterne og Betjentene ved Sognets fremtidige 3 eller 4 nye Kirker, var der med det samme til­ vejebragt et ret tilfredsstillende Lønningsgrundlag for hele det frederiksbergske Kirkevæsen. Og idet den Del af Kapitalen, som i de første Aar ikke kom til Anvendelse som Lønning,, fordi Kirkerne og Personellet endnu ej var tilstede, bestemtes som Tilskud til Kirkernes Opførelse, fik Komiteen saa god Frem­ gang med sit Arbejde, at den haaber at kunne faa fuldført endnu en Sognekirke i Løbet af 1899, hvorved Frederiksberg har 4 Sognekirker imod kun 1 i 1896. Og Kommunalbestyrelsen har ved sin velvillige Holdning bidraget betydeligt til dette smukke Resultat og fortjener al Paaskønnelse derfor. Og sam­ tidig med at den bidrog til, at et for Sognefolkene saa betydnings­ fuldt Spørgsmaal fandt en ret tilfredsstillende Løsning, sikrede den sig ogsaa for Fremtiden nogen Indflydelse paa Ordningen af de kirkelige Forhold — i begge Henseender en paafaldende Modsætning til den større Nabokommune. Grunden til St. Thomas Kirke lagdes i 1896, og Kirken ligger ved Rolighedsvej paa et Terræn, der tidligere benyttedes af