KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 3 8

kede til at lede den arbejdende Menighed, og som selv arbejder midt i den. Alt, hvad Universitet og Kirkestyrelse kan gøre for at sende Menighederne saadanne aandelige Præster, har den største Betydning. Og endnu mere Betydning har alt, hvad Præsterne selv kunne gøre for at vinde den Dygtighed, som er af Gud, og hvad Menigheden kan gøre derfor ved sin Bøn og ved sit Samfund. Thi Præstetjenesten vil ikke faa mindre Værd, eftersom Menighederne selv optage deres eget Arbejde, den vil kun blive desto mere værdifuld eg uundværlig. 3. En Deling a f de folkekirkelige Sogne som ere for store enten ved Udstrækning eller ved Folketal. Der gives endnu hos os baade i Byerne og paa Landet altfor mange saadanne Menigheder. Føleligst mærkes det her i Kristiania. Thi selv i bedste Tilfælde, nemlig hvor et Menighedsarbejde er begyndt, og Præsterne nedlægge deres Kraft deri, hvorledes skulde dette Arbejde lettelig kunne gennemtrænge et Sogn paa 15—20,000 Mennesker og det under saa vanskelige Forhold som her i vor By? Derfor se vi ogsaa, at store, store Menneskeskarer af døbte her i denne By glide uhjælpelig ud af Kirkens Rækkevidde og tilfalde Sekterne og de sekteriske Retninger, eller, hvad der er endnu langt værre, de glide ned i Materialisme og Gudforladthed og Synd. Derfor siger jeg: Af det meget, vi skylde Kristiania Indre Mission Taknemmelighed for, skal der ikke glemmes den det sidste, at den har optaget et frivilligt Arbejde for at faa delt de store Menigheder her i Kristiania og skaffe flere Præster og Kirker. Jeg har nævnt de tre Punkter, som vedkommer Arbejdet inden selve de folkekirkelige Menigheder. Men det tredie Punkt har ført mig til et fjerde, der vedkommer et kristeligt Arbejde, som i en vis Forstand er afløst fra Menighedsgrænserne, nemlig: 4. En kraftig Indrem ission; en Bymission i de større Byer og en Landsindremission ud over det hele Land, som med frivillige Arbejdere og Virksomheder komme de folkekirke­ lige Menigheder til Hjælp og særlig træder til der, hvor Nøden er størst. Ogsaa den indre Mission er i Sandhed en kirkelig Gerning; den er netop skudt ud af den dybe Følelse for det Arbejde, som trænges i en Folkekirke, hvis den ikke skal ringe­ agte« og nedbrydes, men blive stærk til at løse sine store Op­ gaver i Sollcéf, Derfor bør der være et nært Forhold mellem