KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 3 7

grænser, med samme Kirkehus. Derfor ere de døbte med den hellige Daab, og Guds Aand og Ord har besøgt dem, og Fade­ rens Dragelse, hans, som arbejder indtil nu, er over dem. Hvis dette Kærlighedens hellige Syn faar Magt inden en Folkekirke, og der arbejdes efter dette Syn, da bliver der Folkekirker efter Herrens Vilje. Hvor meget sygt og ondt der er i dem, blive de dog Former for den hellige, almindelige Kirke. De kunne vel angribes, men det skal ikke skade dem, kun gavne dem; de skulle blive til levende Vidnesbyrd, om hvad det var, Herren mente, da han engang sagde: „Gaar hen og gører alle Folkene til Disciple.“ Det Sted, hvor dette Arbejde skal gøres og disse Opgaver søges løste, er naturligvis først og fremmest selve de folkekirke­ lige Menigheder Landet over. Men hvis Arbejdet skal ske med Kraft og med Frugt, er, saavidt jeg forstaar, særlig følgende tre Punkter at mærke: 1. E n nærmere S am,menslutning a f de mere bevidste og afgjorte Kristne, som bo inden samme Sognegrænser. De sidde nu gerne altfor langt fra hverandre. De maa komme bedre sammen, ikke blot altid paany i de hellige Gudstjenester paa Herrens Dag med Menighedslivets aabne Kilder i Ord og Sakra- ment, men ogsaa i det personlige Kendskab, hvori de blive mere eet i indbyrdes Opbyggelse og med fælles Opgaver. Thi den simple og sande Erkendelse bliver dog i vore Dage mere og mere levende, at det ikke bare er Præsterne, som have en Ger­ ning at gøre til de folkekirkelige Menigheders Opbyggelse — de vilde' alene heller ikke kunne række langt — men det er hele den levende og troende Menighed inden Sognet, de være mange eller faa, som her har sin fælles Opgave. Det er deres fælles Sag at være med at gennemtrænge det hele Sogn med Evangeliets Ord og Aand og med Evangeliets Hjælp og barmhjertige Ger­ ninger. Men da maa de ogsaa lære hverandre bedre at kende, for at de kunne holde mere af hverandre og blive hverandre mere til Opbyggelse og Oplysning paa en ædel og aandelig Maade, og for at de spredte Kræfter kunne samles sammen til et kraf­ tigt fælles Arbejde. Det er dette Maal, de Menighedsforeninger ville tjene, som der nu blive flere og flere af hos os med sine Menighedshuse i Nærheden af Kirkerne. 2. Fromme, dygtige og virlisomme Præster, som ere skik-