KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 3 5

„Herren har da villet Folkekirkerne, fordi de ere Udtryk for Guds almindelige Kærlighed, hans Kærlighed til alle“. Sekterne naa kun faa; deres Indflydelse er vekslende, ofte meget kortvarig. Største Parten af et Folk kunde trods dem leve i hel Uvidenhed om Jesu Evangelium. Idet de haane Folke­ kirken, haane de enten hvad de ikke kende, eller spotte i alt Fald den, der har arbejdet for dem, og uden hvilken de selv intet vilde have udrettet. Herpaa fortsætter Pastor Gustav Jensen saaledes*): „Der er dog ved denne Omtale af Folkekirkernes Betydning Ting, som bør tilføjes, idet vi derved særlig tænke paa For­ holdene hos os. Det folkekirkelige Samfund hos os lider alle­ rede af Mangler, der ikke kan siges at høre nødvendig sammen med dets Væsen som Folkekirke. For det første har den norske Folkekirke en streng statskirkelig Form, hvorved den holdes nede i uværdig Bundethed under Staten og navnlig i sin overordnede Ledelse næsten ikke har Udtryk for sin ejendommelige Art som Kirkesamfund. Kongen er øverste Biskop; en Departementchef staar i Spidsen for dens Styrelse; Stortinget er kirkelig Lov­ givningsmyndighed. Der har, som bekendt, hos os været anvendt megen Kraft paa at søge en Bedring i dette Forhold uden at sønderrive de Baand mellem Kirke og Stat, som i folkekirkelige Tider ere naturlige; men det er hidtil ikke blevet til noget. For det andet se vi, at Folkekirken inden sit Omraade ogsaa om­ fatter dem, der ved grundstyrtende falsk Lærdom eller ugudelig Vandel tydelig vise, at de ikke høre den til og ikke vil høre den til. Her er et meget saart og vanskeligt Punkt, og i hvilken Retning man end søger Løsningen, tilfredsstilles man ikke helt. Men sæt endog, at disse Mangler paa hedste Maade vare rettede, der vilde dog altid ved selve Folkekirkens Væsen som omfattende Folkets store Mængde, onde og gode, være noget ængstende, ufuldkomment. Og der vilde altid være Fare for, at de mange syge og sovende Lemmer, det folkekirkelige Samfund har at bære, ville drage det hele Kristen- og Kirkeliv nedover og verdsliggøre det. Vi slutte heraf noget dobbelt. Om vi end nemlig med Rette dadle Sekterne og de sekteriske Retninger,

*) Den følgende Del af Foredraget gengives fuldstændigt og med For­ fatterens egne Ord.