KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

7

der i stort Omfang. Og det er en Vej, som fører hen imod Maalet,, thi nye Sogne og Sognekirker ere dog kun Rammerne om Aandslivet, der skal røre sig i dem, og dette kan ikke forberedes tidsnok, saasandt det tilsidst er det, det gælder om, at Glædesbudskabet om vor Herre Jesus og lians Frelser­ gerning bliver levendegjort i en Befolkning, som paa Grund af de store Sogne og det store Nedbrydningsarbejde for en stor Del er fremmedgjort for Kirken. Og naar Arbejdet berpaa drives i kirkelig Aand med Præst og Kirke eller Kirkelokale som Midtpunkt, synes det at maatte have Krav paa enhver Kristens Sympati, Forbøn og Støtte. Vi mene da at have Ret til at kræve hele Menighedens Tilslutning til begge Sider af Kirkefondets Opgave. Om dennes praktiske Løsning vil nu Fondets Sekretær udtale sig. Derimod beder jeg endnu om Opmærksomhed for et Par al­ mindelige Bemærkninger om Kirkesagen. Man kan desværre vænne sig til al Ting. Der er ikke den Ting saa ravgal, at jo Øjet kan vænne sig til den og miste Sandsen for dens Skævheder. Jeg er bange for, at dette finder nogen Anvendelse paa den københavnske Kirkesag. Man overse dog ikke, hvorledes Tilstanden er endnu: Folke­ tallet i St Mathæus Sogn er vel 65000 M., i St. Johannes nordre 50000, i St. Pauls c. 27000, i Sundbyerne med en ganske lille Kirke 16—17000. Skulde ikke heriblandt være Mennesker nok, til hvem Ordet under de nuværende Forhold ikke naar, men som trænge til det, og desmere, jo mindre de føle Trangen? Man holder ikke af at gøre det, som paahviler en anden. Nu er det en nedarvet Anskuelse hos os, at Staten skal sørge for Kirken. Og den Anskuelse er for den Sags Skyld rigtig nok, thi vi have endnu faktisk en Statskirke o: en Kirke med Statsstyre. Den Folkekirke, som vor Grundlov forjættede, en Kirke med Forfatning o: Selvstyre, er ikke bleven til Virkelighed. Men i en Statskirke maa det paahvile Staten at afholde Kirkens Udgifter, forsaavidt de dertil henlagte Mid­ ler ikke strække til, naar da LTdgifterne ere nødvendige, for at Kirken kan opfylde sin Bestemmelse, og saaledes maa ogsaa Grundlovens Bestemmelse om, at Folkekirken skal