KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 1 8

Kirkesagen i London og Kjøbenhavn af Professor H. W estergaard . Det kunde synes dristigt at drage en Sammenligniug mellem Kirkesagen i Kjøbenhavn og London. Denne kæmpemæssige Verdensstad med sit umaadelige Bundfald af Elendighed og Nød skulde synes at udelukke enhver Sammenligning. Og ligesaa. stor Forskel skulde der synes at være mellem vor hjemlige Folkekirke og den fornemme engelske Statskirke med dens stive Former. Og dog tror jeg, at en Sammenligning lader sig ud­ føre, og at der er saare meget for os at lære deraf. Ligesom Kjøbenhavn er London for den allerstørste Del et Produkt af vor Tid. Over 40,000 Mennesker ere i de sidste Menneskealdre gennemsnitlig komne til hvert Aar med deres Krav paa timelig og aandelig Omsorg. Det er en Vækst, der maatte sprænge alle gamle Rammer for Kirkens Liv, saa at den var udsat for at staa ganske raadvild og magtesløs overfor disse svimlende Bevægelser. Men med uforlignelig Tro og Udholden­ hed have Tusinder af Mennesker ofret Tid og Kræfter paa at standse Elendigheden og lindre Nøden; havde dette ikke været Tilfældet, da vilde London have været et rent Helvede. Og ikke mindst skal Kirkens Mænd nævnes i denne Henseende. At London under sin rivende Vækst trængte til nye K irker , fik man snart Øje for. Med utrættelig Iver virkede Londons Biskop, B lom fe ld , omkring Midten af dette Aarhundrede for Opførelsen af Kirker; selv bidrog han med henad en halv Mill. Kroner dertil og har ialt indviet c. 200 Kirker i London. Det var hans Ønske, at der skulde være saa mange Kirkehuse, at Kirkens Goder saa at sige bragtes lige til hvert Menneskes Dør. Men dette Arbejde bragte mange Skuffelser. Man havde troet, at man blot behøvede at bygge en Kirke i en stærkt befolket Bydel, for at den straks skulde fyldes med andægtige. Dette skete ikke; mange af disse Kirker stode helt eller halvt tomme. Man havde ikke haft Øje for, at der var en forberedende Ger­ ning at gøre, inden Kirken kunde blive fyldt, at Kirkesagen med andre Ord havde en aandelig Side foruden den udvortes at bringe Stenbygningerne tilveje. Saaledes stode Sagerne, da Tait i 1856 blev Biskop i London. Fra dette Øjeblik kom Ar