KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 1 7

Diakonissestiftelsen, Et saadant Legat er i 1897 tilfaldet Kirke­ fondet i Følge et Testamente. Men alligevel vil Hovedstammen af Kirkefondets Indtægter vistnok blive optagen af denne nye Op­ gave. Og hvor komme da Midlerne til de resterendeKirkebygninger? Ja, Kirkefondets Bestyrelse er enig om, at de hovedsagelig maa ventes fra Befolkningen i de Bydele, som tiltrænge Kirkerne. Og her komme vi da til det, som i særlig Forstand er bleven be­ tegnet som Kirkefondets Arbejdsmaade, nemlig at Vejen til Maalet gaar ikke for os saaledes; først Kirker og saa aandeligt Liv, men omvendt: først et aandeligt L iv, der har Brug for et Kirkehus; da følger dette af sig selv. Og dette tilstræbes ved, at der sættes dygtige, nidkære, troende Præster i Arbejde i en Bydel, idet der gives dem et midlertidigt Kirkelokale som Udgangspunkt. Det er jo klart, at lykkes det saaledes efterhaanden at vække et aandeligt Liv i hvert af de fremtidige Sogne, saa der paa hvert Sted bliver en bevidst Trang til at faa en Sognekirke, da bliver paa den Maade Givernes Tal stadig mangfoldiggjort. Og da kan Udviklingen tænkes at kunne fortsættes saalænge Byen vokser; saalænge der er Redskaber til at vække det aandelige Liv, saalænge bliver der ogsaa Midler til at tilvejebringe de Gudshuse, som behøves. Men endelig: ved at følge denne Vej opnaas en anden saare stor Ting: der kan snart tages fat i disse Kredse, adspredte, uden Hyrde, med Arbejdet for Sjælenes Frelse. Skal der bies med dette, indtil Kirkerne ere fuldførte, vil det i alt Fald vare længe! Men den Herre Jesus, som, da han saa Folkeskarerne forsømte og adspredte som Faar uden Hyrder, ynkedes inderlig over dem, han fylder sine sande Disciples Hjerter med det samme Sind, saa vi maa sige: det skærer os i Hjertet at se alle disse Skarer af Men­ nesker, der ikke ved, hvad der tjener til deres Fred; vi kunne ikke sidde stille, naar vi se Tusinder omkring os leve uden Om­ vendelse og Hellighed og dø uden Frelse. Han fylder vort Hjerte med sit eget Sind, saa vi maa udbryde: det haster, det Arbejde for Sjælenes Frelse, det maa ikke opsættes. Lad os gøre alt, hvad der staar i vor Magt, lad os ofre, hvad vi kunne ofre, for at det Arbejde for Sjælenes Frelse maa blive optaget i Jesu Navn. Lad os bede Høstens Herre om at sende Arbejdere i sin Høst. Thi Høsten er stor og Arbejderne faa. Ja, lad os bede ham, thi han hører paa vor Røst, vore ydmyge Begæringer.