KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

76 længe den ud over et Kvarter. Naar jeg i Talen, hvis Indhold jeg tør forudsætte bekendt, sagde, at København mindst maatte have 50 Sogne, hvad den jo til min Glæde nu har faaet, saa fremkom Tallet for mig ved en hastig Beregning af, at København dengang havde c. 300,000 Mennesker, og jeg i mit eget Sogn havde fundet, at allerede 6000 Mennesker var for meget til et Sogn. Naar min Tale fængede hos de unge Piger, og de begyndte at indsamle til smaa Kirker, som jeg særligt havde lagt Vægt paa, saa kom det mig dog ganske uventet og forekom mig at være en Opgave, der slet ikke laa for dem, saa jeg endog fraraadede en ung Veninde at indtræde i Bestyrelsen. Jeg var færdig og havde givet mit lille Bidrag til Københavns Kirkesag. Vorherre forstod at finde de Veje og Midler, jeg ikke kendte, til at faa Sagen sat i Gang. Jeg ha r nu søgt at vise, hvorledes mit Forslag om de kirkelige Forhold i København fremkom som en Følge af min egen Udvikling og Livsførelse. Det maa maaske til Slutning være mig tilladt at paapege en anden medvirkende Faktor. Mange undrede sig over, at jeg turde fremkomme med Forslag af en saa radikal Natur, der betydede en hel Omvæltning af de kjøbenhavnske Kirkeforhold. Men jeg har ved Siden af min Præstegerning sat tre større Fore­ tagender i Gang i mit Liv, og i dem alle har jeg an­ vendt den radikale Methode, og denne Badikalisme hæn­ ger sammen med mit Temperament og min hele Maade at tage mit Livsarbejde paa. Jeg har altid afskyet alle halve Forholdsregler, der sinker og skader den Sag, man arbejder for, og naar jeg ha r faaet den Overbevisning, at Gud lagde et Arbejde hen til mig, saa ha r jeg søgt at arbejde med al Kraft paa at naa det Maal, der var sat mig. Da jeg kom til Odense som Skoleinspektør, bestod det offentlige Skolevæsen af lutter elendige Smaaskoler uden Plan og Sammenslutning. Min Plan, som jeg fik gennem­ ført, var, at slaa dem alle i Stykker og saa opbygge en