KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

E R I N D R I N G E R . Af JOHANNES MØLLER.

e g er født i København og har levet der, til jeg var 35 Aar. Som Dreng gik jeg Sommersøndage i Skoven, om Vinteren i Kirke ved min Moders Haand. Den store Frue Kirke var kold og hvidkalket. Det ansaas dengang for det ene rigtige »at fryse .med An­ dagt« i de kolde Kirker. Prædikenerne indeholdt al­ mindelig religiøse Betragt­ ninger, der ikke berørte

Pastor Johannes Møller. ens Personlighed, og af Evangeliets glade Budskah hørtes kun lidet. Koret sang saa Salmerne af evangelisk-kristelig Salmebog, og ligesom Prov­ sten prædikede for sine »andægtige Tilhørere«, saaledes blev ogsaa Salmerne sungne fo r Tilhørere, som seende i Salme­ bogen i det højeste bevægede Læberne, men ikke ansaa det for passende at synge med. Naar jeg af og til vovede det, saa alle paa den forvovne Dreng, og saa blev jeg flov og tavstille. En anden Præst maatte derpaa messe fra Al­ teret ogefter endtTjeneste gik Præsterne hjem, og Til­ hørerne skiltes, uden derefter at have noget med hinanden at gøre. Den Kristendom, for hvilken denne Gudstjeneste skulde være Udtryk, var en, ogsaa i det daglige Liv, tavs Kristendom, og selv den fattigste Bekendelse hørtes ikke. Selve Trosbekendelsen havde jeg, da jeg 16 Aar gammel blev Student, vistnok aldrig hørt eller læst (den fandtes ikke i Balles Lærebog og hørtes ikke ved Konfirmatio­ nen), og da jeg straks efter skulde undervise en lille Pige