KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

62 indvies til Kirkebrug med Døbefont, Alter og Prædikestol. Naar de øvrige Penge derefter er samlede, hvilket vel ofte først vil ske, naar Menigheden har vokset sig saa stor, at den ved Gudstjenesten om Søndagen ikke mere kan rummes i Kirkesalen, opføres selve Kirkebygningen som Regel saa- ledes, at Menighedshusets store Sal kan sættes i Forbindelse med Kirkerummet. Fordelene herved ere aabenhare: Man faar forholdsvis hurtig en Kirke opført i det nye stærkt opvoksende Kvarter, tilstrækkelig stor i de første Aar, og samtidig har man Lokaler til det stadig tiltagende Menighedsarbejde: Bibel­ kredse, Søndagsskole, Ungdomsarbejde, Blaa Kors o. s. v. Med Arbejdets Vækst vokser ogsaa Offervilligheden, og en skønne Dag staar Kirken fuldt færdig, og da ha r man de Menighedslokaler, som nu slet ikke kan undværes, og det tilmed i udvidet Grad, idet den Sal, som før benyttedes til Kirkelokale, nu helt og fuldt kan anvendes til Brug for Menighedsarbejdet. Det første Menighedshus af denne Art fik vi i 1911, da Timotheus Kirke i Valby blev indviet; siden fulgte i Decem­ ber 1914 Luther- og Anna Kirkerne paa samme Maade, og i vore Jubilæumsdage i Oktober i Aar haaber vi lige­ ledes at faa Kirken paa Islands Brygge indviet saaledes. At vi er standset ved denne Form for Midlertidigheden hænger atter sammen med en særlig Udvikling indenfor Kirkefolket. I Kirkesagens første Dage tænkte man kun paa at skaffe Rum til Gudstjenesten, idet man haahede at faa Tilladelse til at bruge selve Kirkerummet til Menig­ hedslokale. Dette Haab gik dog kun delvis i Opfyldelse. Bethlehems Kirke fra 1889, Nazaret og Gethsemane Kirker fra 1892 og 94 var uden brugbare Sakristier til Menigheds­ møder. Siden ændredes dette, idet Nazaret Kirke fik op­ ført et rummeligt Sakristi, og i Gethsemane Kirke toges en Del af Kirkerummet ind til Sakristi. Kapernaums Kirke fra 1895 fik heller ingen Menighedslokaler, og den fattige