KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

NOGLE TAL TIL BELYSNING AF KIRKESAGENS VÆKST.

Af HARALD WESTERGAARD.

I Aaret 1880 taltes i København og Frederiksberg inden­ for det nuværende Omraade, altsaa iberegnet de senere tilkomne Distrikter (Sundbyerne, Valby og Brønshøj), men uden Hellerup, Søborg Distrikt og Vanløse, alt i alt 278,000 Mennesker. Udenfor Folkekirken stod dog c. 7,000 Men­ nesker. Til kirkelig Betjening af denne Folkemængde stod 14 Kirker og 40 Præster; heri er dog ikke medregnet de tyske Kirker, Stiftelseskirker og Slotskirken, ligesom der ikke er taget Hensyn til Fængsels- og Hospitalspræster. Der var saaledes c. 6,800 Mennesker indenfor Folkekirken til hver Præst og 19,000 til hver Kirke. Endnu ugunsti­ gere var Stillingen 10 Aar senere. Folketællingen udviser nu 382,000 Mennesker, indenfor Folkekirken stod vel c. 371,000 Mennesker. Antallet af Kirker var vel vokset noget; det var steget til 18, iberegnet den lille Bethlehems- kirke, og Kirken i Classens Boliger, og der var nu en Skare af 49 Præster; men det forslog ikke overfor en Tilvækst af 100,000; Resultatet var 21,000 Mennesker til hver Kirke og 7,600 til hver Præst. Og hvor uregelmæssig Fordelin­ gen var, viser alene den Kendsgerning, at Johannes Sogn i 1885 havde c. 70,000 Indbyggere, og at det selv efter Ud­ skillelsen af Helligkors Sogn (med dets 26,000) i 1890 var paa 63,000, medens Matthæus Sogn talte 55,000 Indbyggere. Saaledes stod Sagerne, da Udvalget for Kirkesagens Fremme traadte ud i Livet. Byen har siden da været i stadig Vækst, skønt Tilvæk­ sten ikke har været saa enorm som i Firserne. I 1901 var Befolkningen indenfor Folkekirken steget til c. 464,000, men der var gjort et stort Arbejde for at forsyne Byen med Kirker og Præster. Nu var Antallet af Kirker, stadig