KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

46 at straale for vore Øjne som den skinnende Guldlysestage (Zach. 4 , 2 ). Ham var det, der fik det til at lyde langt ud over den danske Menighed: »Er det Tid for eder til at bo i eders panelede Huse, mens Herrens Hus ligger øde?« (Haggai 1 , 4 ) og som »vakte Aanden« i Guds Folk, saa »de kom og gjorde Arbejdet paa Herrens Hus« (Hagg. l,u). Ham var det, der ogsaa i denne Sag viste, at han havde »Vej alle Steder«, som styrkede sine svage Disciples Tro ved Ordet: »Hvo er du, du store Bjerg for Serubabels Ansigt? Bliv til en Slette!« og som lod os opleve, at det skete (Zach. 4 , 7 ). Ham alene tilkommer al Æ ren og Takken, men »os vort Ansigts Blusel«. Ham alene har vi at se hen til, naar vi mærker, hvor langt der endnu er igen, før Kirkesagens store Maal virke­ lig kan siges at være naaet; thi kun Herren kan opfylde Forjættelsen (Zach. 4 , 7 ): »Og han skal føre Slutstenen frem under Fryderaabet: Naade, Naade være over den!«