KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

44 Om den Maade, hvorpaa Kirkefondets Forbillede og G rundtanker h a r faaet Lov at udøve deres Indflydelse i videre Kredse, skal her blot kortelig nævnes enkelte Ting. Biskop F r . N i e l s e n , som fra Begyndelsen af var Medlem af Kirkefondets Bestyrelse, fik under sin korte Bispevirk- somhed i Aarhus Stift stiftet Aarhus K irkefond (1906), der allerede ha r udrettet en Del til Forbedring af Kirkeforhol­ dene i Jyllands Hovedstad. Pastor S c h a c k blev, efter at han ved sin Forflyttelse fra København var udtraadt af Kirkefondets Forretningsudvalg, Stifter af Dansk Kirkefond (1910), hvis Opgave ud over Landet vel er af noget anden Art, men som dog i vigtige G rundtanker er et Barn af det københavnske Kirkefond. Endelig er i det sidste Aar ogsaa en Odense Kirkesag rejst. — Ogsaa ud over Lan­ dets Grænser er Kirkesagens Tanker naaet. Igennem per­ sonlig Berøring med troende Venner i Stockholm har flere af Kirkefondets Mænd faaet Lov at give en frugtbar Ind­ sats i Stockholms Kirkeliv (»Stillskapel fo r frdm jande a f kg rklig sjcilavård«), I Norge er Kristiania Smaakirkesag i Hovedsagen rejst og ført frem (under Stiftsprovst G u s t a v J e n s e n som Formand) efter de samme G rundtanker som hos os. Og baade i Gøteborg, Helsingfors og Bergen fore­ ligger der Vidnesbyrd om, at det K irkebanner, Herren har givet os at løfte i København, har faaet Lov at give Stød til videre Udvikling. Til Slutning kaster vi endnu et Blik paa Kirkesagens dybeste, aandelige Opgave: Udviklingen af et kraftigt og modent Menighedsliv. Imod dens Løsning er der arbejdet lige fra Begyndelsen af paa hvert enkelt Sted, hvor Kirke­ sagen fik Lykke til at optage et Distrikt- eller Sognearbejde; og den mangfoldig forgrenede Udvikling af det lokale Me­ nighedsarbejde i Hovedstadens Sogne er Vidnesbyrdet om, hvor langt man er naaet. Men et særligt, talende Bevis for, at Kirkesagen bliver ældre, kan man se deri, at den gennemførte Decentralisation, som Sogneidealet i Kirke