KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

38 af Kirken for en eventuel Valgmenighedsdannelse. Imidler­ tid havde ogsaa »det kirkelige Udvalg« optaget en For­ handling om Kirkefondet, og det derom nedsatte Under­ udvalg (hvis Formand var Biskop W e g e n e r , og hvori D a m k i e r , W e s t e r g a a r d og U s s i n g havde Sæde) indstillede, hvad hele det kirkelige Udvalg sluttede sig til ved en en­ stemmig Dagsorden (19. Sept. 1907), at anbefale, »at der ved Overdragelsen af en Kirke til folkekirkeligt Brug kan gives Kirkefondet et bindende Tilsagn om, at det til enhver Tid skal være berettiget til at forbeholde sig den halve Brug af Kirken til Fordel for en Valgmenighed, som med dets Tilslutning maatte ønskes stiftet — selvfølge­ lig paa de i Lovgivningen for Dannelse af Valgmenigheder overhovedet angivne Vilkaar«1). Efter at denne Ordning havde fundet Billigelse i Kirke­ fondets Bestyrelse (Oktbr. 1907), optoges den i en kongelig Resolution for Filipskirken (19. Okt. 1907) og gennemførtes kort efter for 10 andre Sognekirker under Kirkefondet. De nævnte Resolutioner anerkender tillige uforbeholdent Kirke­ fondet som Ejer af disse Kirker; og har dette under folke­ kirkelige Forhold end ikke særlige Fordele, er det dog der­ med givet, at disse Kirker ved en Ophævelse af Folkekir­ ken, bliver Kirkefondets frie Ejendom. Betydningen af den nye Ordning ligger ikke blot i, at der er tilsagt Kirkefon­ det en særlig Ret, som kan sikre dets Menigheder Brug af Kirkerne i Tilfælde af en Konflikt, men fuldt saa meget i, at det herved i lige Grad bliver begge Parters Interesse at undgaa en Konflikt — saa at der kan næres Haab om, at den tilsagte Ret aldrig behøver at benyttes.

9 Den h ele m eget in te re ssa n te F o rh a n d lin g i d e t k irk elig e U dvalg e r a ftry k t i »K øbenhavns K irkesag« 1907—8, S. 105—48.