KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

36 fondets Menigheder sluttede sig derfor ogsaa gennem Menighedsforbundet til den almindelige kirkelige Protest. Yed Menighedsraadsloven af 1903 blev da Bestemmelserne om Præstevalg udskudt, og Faren for en kirkefjendsk In­ vasion i Menighedsraadene afvendtes derved. Alligevel gav Ministeriet de nyvalgte Menighedsraad en væsentlig Ind­ flydelse paa Præstevalget, men de københavnske lovbefalede Menighedsraad var nu ved Valget væsentlig kommet til at bestaa af Menighedernes Ledere, ved Kirkefondets Kirker for en stor Del de samme, der sad i de »frivillige Menigheds­ raad« (Styrelserne for Menighedssamfundene), og flere .Embedsbesættelser forløb derfor i smuk Enighed mellem Kirkebestyrelsen og Menighederne. Da blussede paa een Gang den slumrende Konflikt op i lys Lue. Da Sognekaldet ved Fredens Kirke blev ledigt i 1906, begik Menig'hedsraadet her den Fejl ikke i rette Tid at indsende den ved Ministeriets Cirkulære foreskrevne Begæring om at faa Ansøgningerne tilsendt, og i August blev da Pastor H a l l a g e r udnævnt til Sognepræst. Da Fredens Menighed imidlertid havde samlet sine Tanker om en anden og afgjort erklærede ikke at kunne slutte sig til den udnævnte Sognepræst, besluttede Forretnings­ udvalget at støtte dens Forsøg paa at faa Udnævnelsen ændret (som det jo oftere var sket andetsteds i Landet). Mange Ting blev forsøgt, men fra den anden Side blev der ogsaa sat meget ind paa Sagen, og først efter ret langvarige Forhandlinger »sluttedes der Fred«: den skete Udnævnelse forandredes ikke, men Ministeren lovede at oprette et re­ siderende Kapellani ved Kirken for den Mand, Menigheden maalte ønske, og tilsagde Kirkefondet, at det ved frem­ tidige Embedsledigheder skulde faa Lejlighed til at gøre sin Indflydelse gældende1). Denne Begivenhed opskræmmede imidlertid Menigheden, 9 D en u d fø rlig e R edegørelse h e rfo r, se K ø b en h av n s K irk esag 1906, S. 100 ff.