KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

KIRKEFONDET OG FREMTIDENS PRÆSTE ­ STAND.

Af A. SCHACK.

r æ s t e m a n g e l er altid en Fare og Skade for et Kirke­ samfund ; og hvis den bliver permanent, tyder den paa Tilstedeværelsen af et eller andet dybtgaaende Onde. I den svenske Kirke har der saaledes i lange Tider været klaget over Præstemangel, vel ikke lige slem i alle Pro­ vinser, men dog ret almindelig udbredt; og jeg antager, at dette hænger sammen med det Misforhold, der i Sverrig har været mellem den gamle Statskirke med dens Institu­ tioner og Præster paa den ene Side og de forskellige fri- religiøse Bevægelser paa den anden Side. Det er klart, at naar den vakte Del af Folket ser med Kritik og Mistillid paa Kirken, saa udtørres herved en af de bedste Kilder til en god Præstestand. Jeg antager dog, at dette Misfor­ hold i de senere Aar er ved at fortage sig, og der er da Grund til at haabe, at dette ogsaa vil virke gavnligt paa Tilgangen til Præstestanden. Her i Danmark havde vi sidst i Firserne en meget føle­ lig Præstemangel, og det var let at se, hvori den havde sin Aarsag: den beroede paa den stærke Indflydelse, som Georg Brandes og hele den fritænkeriske Retning i Halv­ fjerdserne havde faaet, særlig over den studerende Ungdom. Men der kom et Omslag i Halvfemserne, og i en Aarrække var der rigelig Tilgang til Præstestillingen. Dog lidt ind i dette Aarhundrede begyndte atter de theologiske Studeren­ des Antal at aftage, og nu staar vi atter foran en Periode af Præstemangel, forhaabentlig dog kun kort. Det er i dette Tilfælde maaske ikke fuldt saa klart, hvad Grunden er til Nedgangen. Dog er det næppe for dristigt at sige, at denne paa en vis Maade hænger sammen med Systemskiftet i 1901. Dette bevirkede jo nemlig ogsaa i