KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

10 fortsætte Samtalerne i en cirkulerende Korrespondance. »Ringen« bestod af tre Lægmænd: Dr. med. P. D. K o c h , Bibliotheksassistent H . O. L a n g e , Professor v. Universitetet H . W e s t e r g a a r d , og to Præster: J u l . F r i i s H a n s e n , Ka­ pellan i Lyngby, og H e n r y U s s i n g , Sognepræst i Vejlby ved Aarhus. Korrespondancen havde ikke noget praktisk Maal, men sigtede kun paa i al Almindelighed at udveksle Hjertesuk og Tanker, famlende og søgende, 0111 Kirkens Stilling i Tiden, dens Nød og dens Fremtid. Det var i Begyndelsen slet ikke særlig København, som Tankerne drejede sig om, men uden at vi selv vidste hvorledes, samlede Fo rhand ­ lingerne sig mere og mere om Udviklingen af et ret Me nighedsliv og de særlige københavnske Vanskeligheder i den Henseende1). Glimt af de gryende Tanker kom offentlig frem ved det tredie Bethesdamøde, der holdtes i Aarhus i Maj 1889. Hele Vennekredsen var da samlet i Vejlby Præstegaard, og Mødets Forhandling 0111 »Kirkelig Fattigpleje«, som ind­ lededes af F r i i s H a n s e n og W e s t e r g a a r d , blev atter noget af en Begivenhed. Ikke saaledes, at der fremkom meget, der sigtede direkte paa Kirkesagen. F r i i s H a n s e n frem­ hævede kun stærkt, at Fattigplejen maatte være forenet med kristelig Sjælepleje, og pegede i Forbigaaende paa Nødvendigheden af at dele de altfor store Sogne. Men det var en enkelt lejlighedsvis Udtalelse af W e s t e r g a a r d (se her Side 111) der fik Lov at virke næsten som en elektrisk Gnist, der udløser en længe opsamlet Spænding. Det brændte i mange Hjerter, og skøndt Forhandlingen ved­ blev at dreje sig om Menighedspleje, mærkede man, at

x) Den af os fem, der vel tidligst var klar over Hovedlinierne i Kø­ benhavns Kirkeproblem, var K r u s H a n s e n , der allerede Juledag 1 8 8 8 i »Dagens Nyheder« skrev sin mærkelige Artikel 0111 3 0 — 4 0 nye K ir­ ker i København.