KøbenhavnsKirkesag_1890-1915
177 Hjem, hvor de ikke havde faaet den. I Aviserne derimod stod ingenting. Og der kom ogsaa Mennesker, i Begyn delsen fuldt, i Slutningen af Ugen stopfuldt. Og det var ikke den ringeste Virkning af denne Uge, at Menighedens Samfølelse og Arbejdslyst voksede. L. P. L a r s e n s gen tagne Besøg satte ogsaa sit Spor i Menighedslivet, baade 1899, 1904 og 1907, og over Gudstjenesterne var der Høj hed og Fest. Hvad Biskop B ø r d a m i sin Indvielsestale lagde os paa Sinde, da han talte om: »De holdt sig til Apostlenes Lærdom og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne«, blev i nogen Grad virkeliggjort, og vi er mange, som har Gud noget at takke for, hvad han hjalp os med i St. Lukas Kirke, baade paa festlige Glædesdage og paa svære og tunge Dage. Af ENRIQUE W1TH. St. Mariæ Kirkesal betegner et hidtil enestaaende Stykke af Kirkesagens Historie. En berygtet Dansebule »Valkyrien« lige foran paa Vesterbro købes af Kirkefondet og omdan nes til en prydelig lille Kirke. I sin elleveaarige Bestaaen, bliver den Hjemsted for to selvunderholdende Menigheder, hvoraf den ene bygger Kirken paa Vesterbros Torv, den anden bliver Grundstammen for Menigheden i Mariakirken i Istedgade. Det gik ikke af uden Kampe. »Kirkenøden« i Køben havn bestod jo ikke blot i Mangelen af Gudstjenestelokaler og af personlige Kræfter til at tage Kirkens Arbejde op, men ogsaa i de mange kirkelige Misligheder, der havde indsneget sig i de store Kæmpøsogne, hvor det blev umu ligt for Præsterne at komme i et personligt Forhold til 12 S T . M A R I Æ K I R K E S A L .
Made with FlippingBook