KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

175 det. Kakkelovnen var slem til at ryge, og adskillige Søn- dagmorgener maatte jeg ned Kl. 7 for at se, om der nu var lagt rigtig i. Men Herrens gode Haand var med os dernede, og der er vel ingen af os, som kom der, uden at vi synes, at det var et rigt og godt Stykke af vort aandelige Liv, som vi gennemlevede der. Man sad saa tæt sammen, at man lærte hinanden at kende, og inden vi flyttede derfra, var der fuldt overalt, saa Dørene stod aabne til Forstuen. Den sidste Vinter, Menigheden havde hjemme i Bedesalen, byggede vi jo paa St. Lukaskirken. Vi manglede da forskelligt til den nye Kirke, og en Søn­ dag fortalte jeg, at vi manglede en Døbefont, et Døbefad og nogle Hundrede Kroner til Orglet; vi vilde nemlig gerne have dette lidt større, hvilket vilde koste 1800 Kr., medens der kun var bevilget 1200 Kr., thi det kunde man nøjes med den Gang. Inden A ften havde jeg Tilbud om en Døbefont, tre Døbefade, af hvilke de to blev konverterede til en Pengegave, og et Par Hundrede Kroner til Orglet. Jeg husker endnu min Forbauselse og Taknemlighed og den stærke Følelse, der betog mig af at staa i en samlet Kreds og Menighed. Den 29de Maj 1897, Lørdag Aften, samledes vi for sidste Gang i Bedesalen for at takke Gud for hans Velsignelse der i de svundne 372 Aar og hede ham være med os, naar vi den følgende Dag skulde ind­ vie St. Lukas Kirke; han hørte vor Bøn, og vi fik meget af ham gennem Aarene paa det nye Sted, men dog staar »Dagene i Bedesalen « endnu med Gyldenglans over sig for mange af os. Vi drog saa over i St. Lukas Kirke, og mange gode Minder kunde ieg fremdrage derfra, Menigheden voksede, og mange forskellige Mennesker fandt derind. Vi prøvede os frem paa mange M aader; gerne vilde vi holde sammen og danne Samfund, men var ogsaa bange for, at dette skulde blive snævert, saa kun en enkelt Slags Mennesker kunde finde ind i det. Billedskærer H e u c h arbejdede med