KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

126 Og saaledes er det gaaet fra Aar til Aar. Men endnu herligere er det at mindes, hvorledes Menighedslivet og Samfundene er vokset op 0111 Kirkefondets Kirker, atter Frugten af Tro og Bøn fra Præst og Læg, som et levende Vidnesbyrd om, at Jesus lever, Han, som ha r faaet al Magt i Himlen og paa Jorden og forjætter sine at ville være med os alle Dage indtil Verdens Ende. Ja »lovet være Herren«, lyder det fra Alle, som har faaet Lov til paa den ene eller anden Maade at være med i Arbejdet for den københavnske Kirkesag, nu de første 25 Aar er for­ løbne. Det hører kun til Gaaderne, at der endnu findes troende Mennesker i By og paa Land, og det endog Præ­ ster, der staar uforstaaende og uden Kærlighed til denne Sag, som er blevet saa rigt velsignet af Gud.

MINDER. Af HENRIK LEVINSEN.

»For at I endrægtig m ed een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.« Rom 15, 6.

Disse Pauli Ord boede sikkert inderst i vore Hjærter dengang vi i 1890 begyndte som »Udvalget for Kirkesagens Fremme i København«, og derfor fordredes i vore Ved­ tægter Enstemm ighed i vore Beslutninger, hvorved vi hen­ vistes til alene at lade os vejlede af Guds Aand. At jeg, skønt manglende saare vigtige Betingelser, navnlig Evnen til i Tale at udtrykke mine Tanker, kom med, skyldes alene mine graa Haar, som noget dækkede over de øvriges Ungdom. Lyst og fredfyldt er mig Mindet om de velsignede Sammenkomster i vore private Hjem, Studenterhjemmet, Bethesda etc. Samfundsfølelsen, Bro- dersindet, den fælles Kærlighed til Opgaven, der fyldte os alle og tillod os at dele alt med hinanden og være saa