KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

121 kom samme Aar, og dette er jo ganske naturligt, thi disse bunder jo ogsaa i Ring-Korrespondancen mellem de fem. Denne Formulering af vore kirkelige Idealer har under hele Udviklingen været et Kompas, som det ikke har været vanskeligt at følge, thi det viste sig, at Udviklingen og Begivenhederne ofte paa den forunderligste Maade tvang os frem ad de der udpegede Veje. Skridt for Skridt viste det sig, at vi dér havde anet mere, end vi sandsynligvis dengang gjorde os klart i vore fam­ lende Forsøg paa at se Vejen fremad. De syv Punkter stod jo der paa Papiret, det var paa en Maade naivt at udkaste et saadant Program, hvis Rea­ lisation i bedste Tilfælde maatte ligge langt ude i Fremtiden. Men noget af vor Styrke beroede velsagtens paa vor Naivitet, der baade oversaa Vanskelighederne og under­ vurderede Modstanden. Vi troede paa vor Opgave: at rejse Lægfolket til kirkeligt Samvirke, vi var hjærtelig overbeviste om Nødvendigheden af, at den levende, aktive Menighed maatte faa organisk Form og give sig Udtryk baade i Samfundsliv og Samfundsarbejde, saaledes som de 7 Punkter udtrykte det. Og denne Tro satte Frugter. Den 20. Oktober 1890 blev der gjort det første Forsøg med at organisere et Menighedssamfund, hygget paa de Tanker, der var udtalte i de 7 Punkter. Det var Pastor Jul. Ifversen, Pioneren fra Rethlehemskirken, den elske­ lige gamle Pastor emeritus Alfred Meinert, Klokker Axel Axelsen og den, der skriver disse Linier, der tog Tanken op og stiftede Helligkors Sogns Menighedssamfund. I Marts 1892 udsendtes det lille Skrift »Menighedssamfundet i Hel­ ligkors Sogn. Til Oplysning og Overvejelse«, som jeg for­ fattede, og i hvilket der gjordes Rede for Samfundets Principer og Organisation. Det var et Forsøg paa at skabe en Menighedsorganisation til kirkeligt Arbejde, en Sam­ menslutning ikke om en Præst, men om Guds Riges