KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

2 alle disse Kirkehuse kunde rejses, og Mennesker samles i dem for at finde Føde for deres Sjæle? For 25 Aar siden, hvem tænkte da paa, at saa hurtig skulde Sagen føres frem? Hvem lagde Planer ud over det nærmest forelig­ gende? Vi maa sige overfor det, der er naaet, at Herren ha r gjort store Ting mod os, og vi blev glade. Og mens vi endnu ha r vort Sind fyldt med Undren, saa gaar vi rund t fra den ene Kirke til den anden og ser: jo der staar de virkelig, det er ingen Drøm, men en fuld Virkelighed, og saa vender vi efter en saadan Vandring tilbage og gaar ind for vor Gud og beder den gamle Bøn: » Jeg er ringere end al din M iskundhed og al din Trofasthed, som du ha r bevist mod din Tjener « (1. Mos. 32,e). Det er denne Van­ dring gjennem de 25 Aar og rund t til de rejste Kirker, som dette lille Skrift vil indbyde Læseren til, men Van­ dringen skulde gerne ende for Herrens Ansigt med en Bøn som den fra de gamle Dage. Og saa er der endnu en Ting, som Bogen skulde lære, nemlig ikke alene Begyndelsen af Ps. 126, hvor der staar, at vi var som Drømmende, da Herren hjemførte sit fangne Folk, og at vor Mund blev fyldt med Latter og Glæde og Tak; men ogsaa Slutningen: » H jem før Herre vore Fangne lig Sydlandets S trømm e «. Salmisten kommer til at tænke paa dem, der endnu ikke er komne hjem, endnu ikke er hjulpne, og dem beder han for, at Gud vil føre dem hjem som Strømmen, der pludselig viser sig i sin Kraft i det tørre Flodleje, og bruser fremad. — Saaledes vil ogsaa vi tænke paa de Opgaver, der endnu staar tilbage, at Jesu Kristi Evangelium kan blive brugt rigtig, naa hen til Mennesker i vor store Hovedstad, at de maa hjemføres — føres hjem til den Gud, hos hvem de hører hjemme. •