KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

118 Dagbøger, og tænkte ikke saa langt frem i Tiden. Vi kan ikke oprede, hvad der skyldes denne eller hin blandt de mange, der efterhaanden kom til at elske denne Sag. Og det er jo ogsaa ligegyldigt. Det er jo til syvende og sidst kun et eneste Sted, vi skal vende Blikket lien, naar vi spørger om, hvem Kirkesagens Vækst skyldes.

DE S Y V PUNK T ER OG MEN I GHED S S AMFUND S T ANKEN . Af H. O. LANGE. Kirkesagen, der tog Form som en ren t praktisk Bevæ­ gelse, drejende sig om Organisation, Kirkebygninger, Sogne­ deling og lignende, manglede dog ikke en aandelig, theo- retisk Baggrund. Den udsprang af en dyb Sorg over Kirkens Nød, over den Mangel paa Mod til at se Sand­ heden i Øjnene, over den Overfladiskhed og Mangel paa Fremsyn, der var saa iøjnefaldende hos mange af Kirkens ledende Organer, over den Træthed og Forsagthed, der prægede adskillige af Kirkens bedste Mænd. Det var i den radikale Bevægelses Dage, da den radikale Bølge havde naaet sit højeste Maal, da L iteratur og Presse næsten liavde afskaffet Kristendommen og beredte sig til etter Erobringen af København at erobre Landet. Da frem­ kaldte Gud Kirkesagen. Denne udsprang af en inderlig Kærlighed til Menneskesjælene og af en brændende Nid­ kærhed for Kirkens Æ re og de gamle Kirkeidealer fra Luthers, Calvins og Speners Dage. Dens theoretiske Grundlag fandt allerede tidlig i 1890, før Udvalget for Kirkesagens Fremme traadte offentlig frem, Udtryk i »Syv Punkter til Overvejelse for Kirkens Venner«, der blev trykt som Manuskript og anvendtes i Arbejdet for at samle Meningsfæller i Kampen for Kirke­ livets Genrejsning. De blev til i Dr. med. P. D. Kochs