KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

101 Allerede i 1900 havde han faaet stiftet et Indre Missions Præslekonvent i København, hvor en Kreds af yngre Præ­ ster, efterhaanden væsentlig fra Kirkefondets Kirker, sam­ ledes til gensidig Støtte og Opmuntring. Ja efter hans Til­ skyndelse har det ogsaa grehet aktivt ind i Kirkelivet i det store (Odensemødet 1902). Skønt langt fra at være nogen snæversindet Partimand stillede F r iis H a n s e n sig altid afgjort i »Indre Missions« Rækker. Men han kunde udmærket arbejde sammen med Mennesker af anden Farve, naar han blot hos dem mødte levende Tro og Villie til at arbejde for Guds Riges Fremme, selv om det var paa andre Maader end dem, han selv ansaa for de bedste. Et sidste Udslag af hans Længsel efter at bringe Frelsen nær til saa mange Mennesker som muligt var hans Medvirken til Afholdelsen af de store Vækkelsesmøder i København, som dog først blev afholdt efter hans Død. Som anført var han tidligt mærket af Sygdom og led ofte af forskellige Svagheder, som ikke mindskedes ved det urolige og anstrængende Rejseliv, han førte i disse Aar. Han naaede herved dels at vække Interesse for Kirkesagen rund t om i hele Landet, dels at opsøge Præste- emner til de nye Kirker i Hovedstaden. Og ved den per­ sonlige Forbindelse, han herunder kom i med mange en­ kelte Mennesker, fik han Lejlighed til at blive til Vel­ signelse og vinde en Hengivenhed og Taknemmelighed fra disses Side, som kun faa har været Genstand for. Men hans eget Helbred gik dette ud over, skønt det tilsyneladende ikke gjorde noget Skaar i hans enorme Arbejdskraft. I 1899 fik han gentagne Anfald af Galdesten, for hvilke det med stor Møje lykkedes at bevæge ham til at søge Lindring ved et seks Ugers Ophold i Karlsbad. Gentagne Gange plagedes han af Nyregrus og fik i 1905 en Nyreblødning, som blev Anledning til, at han lod sig operere. Det var hans Haab, at han herved skulde kunne genvinde sit Hel