KøbenhavnsKirkesag_1890-1915
99 Øen. Saaledes ved de aarlige store Møder i Almindingen paa Grundlovsdagen, som han fik sat i Gang. Og i det bornholmske Præstekonvent blev han den ledende Aand, som gav Stødet til nyt Liv og satte ny Tanker og Virk somhed i Bevægelse. Herfra udgik ogsaa paa håns Til skyndelse Opfordringen til at danne en Præsteforening for hele Landet, hvis Formand F r iis H a n s e n blev til sin Død. Ogsaa i disse Aar var han som alt nævnt, uagtet han havde Hænderne fulde af Arbejde, stadigt og hjerteligt med i alt, hvad der angik Københavns Kirkesag. Sit tyde
ligste LTdslag fik dette i den lille Bog: Om nye Kirker i København, som han udgav i 1893. Han drøfter her hele den kirkelige Stilling i Hovedstaden og frem hæver det som et uaf viseligt Krav, at Sog nene ikke maa være større, end at der kan øves en virksom Sjæle pleje for de enkelte
Sognebørn. Man maa naa til at faa en Kirke i det mind ste for hver 10.000 Mennesker, men saa maa tillige Sognet, hvad den aandelige Gerning angaar, deles mellem to Hoved præster, der maa have hver en ung Kapellan til Medhjælp eller i ethvert Fald en fælles Kapellan. Og det maa være den kristelige Frivillighed , der tager Løsningen af denne Opgave i sin Haand, hverken Stat eller Kommune. Thi kun saaledes kan der være Haab om, at Menighedens aandelige Krav bliver bestemmende for Sagens Gennem førelse og fyldestgøres derved. Ogsaa i adskillige Bladartikler og paa anden Maade del tog han i Arbejdet paa at støtte og fremme Kirkesagen.
Made with FlippingBook