KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

30 præster. Det var daværende Kontorchef O . D a m k i e r , der ved at udtænke denne sindrige Udvej løste en af Kirkesagens vanskeligste Knuder. Som »Sognedistrik­ ter« blev de nye Kirkers Omraader henvist til disses Præ­ ster ganske som i egentlige Sogne, og derved kunde det trindt om opblomstrende nye Kirkearbejde først rigtig komme til at gøre den Gavn, som det saa hjerteligt gerne vilde. En videre Følge af den voksende Kirkebevægelse var da en ny Lov om Ligningen a f Præstepenge i København (14. April 1904), der ved at indføre en ensartet Paaligning over hele Staden fjernede de ovenomtalte Vanskeligheder. Ved dens Gennemførelse bortfaldt de fleste Steder Nød­ vendigheden af den særlige Form af »Sognedistrikt«, og 5. April 1905 blev derfor paa een Gang hele fem af Kirke­ fondets Sognedistrikter »ophøjede« til Sogne. En anden ejendommelig Kamp, Kirkefondet har ført, er Kampen mod det Kirkefjendskab, der havde bredt sig saa underligt i Hovedstadens Befolkning, fremkaldt for en Del ved Kirkens Forsømmelser, for en Del ved de fritænkerske Strømninger og Socialdemokratiets fra Tyskland importe­ rede Kirkefjendskab. Det er mærkelige Erfaringer, Kirkefondet har gjort i denne Henseende. Københavns Kommunalbestyrelse stil­ lede sig en Tid saa uvilligt overfor Kirkesagen, at den ikke blot ikke vilde skænke Byggegrunde til Kirker (som tid­ ligere var Skik), men at den, da Kirkefondet købte Grund til Blaagaardskirken, ikke undsaa sig ved den Smaalighed at stille som Betingelse, at der af denne Kirke altid skulde svares de Afgifter, som Kirker ellers ved Eov er fritagne for. Og i Befolkningen var ikke blot i Kirkesagens Begyndelse »de otte Kirker« et glimrende Agitationsmiddel, men det er oplevet, at da Menigheden i et Sogn fik købt en ny Grund til Kirkefondet og belavede sig til at samle frivillige Gaver ind til dens Opførelse, saa foranstaltede Social