KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

13 Kirkesag. I Foraaret 1890 fik »de sijv Funkler « deres endelige Form , og ved Beth lehem sk irken begyndte man at virkeliggøre de nye Menighedstanker (se nærmere S. 121). Endnu fortsattes R ingens Brevveksling, m en allerede i September har Lægmandskredsen nedsat et Udvalg paa syv for snarest muligt at tage aktivt fat. Og Lejligheden til at begynde b lev atter et »Bethesdamøde«. Ved det fjerde af disse, som holdtes i Bethesda i København, før­ tes der d. 15. Oktbr. en Forhand ling om Sogneforholdets kristelige Betydning, indledet af S k a t Rørdam og Y ilh . B e ck , og derefter samme Aften, efter Indbydelse af Læg­ mandskredsen, for Bethesdamødets Deltagere et særligt Møde om »den kirkelige Nød i København«, ind ledet af H. W e s te r g a a r d og H. U ssing . Og ved dette fremtraadte for Offentligheden » Udvalget fo r Kirkesagens Fremme i København«, den Organisation, der senere om formedes til »det københavnske Kirkefond«, hvorfor dette med Rette regner d. 15. Oktober 1890 som sin Fødselsdag. Udvalget bestod af de syv Lægmænd: H. W e s te r g a a r d (Formand), H. O. L an g e, P. D. K o ch , Grosse­ rer Johan V. A d o lp h (Kasserer), Fuldmægtig C. B a n g e r t , Kontorchef C a r l B o r g e n og Grosserer H e n r ik L e v in sen . Med »Udvalgets« Stiftelse er »Kirkesagen født«, d. v. s. derved er en Virksomhed blevet til, der helt er udsprunget af de Grundtanker, der bærer denne Sag, og som — trods Opgavens overvældende Storhed og Modstand fra mange Sider — straks med Troens Mod sætter sig til Maal at kæmpe for den hele Opgaves Løsning. »Foreningen til Opførelse af smaa Kirker« forstod ogsaa straks dette og gik med Glæde ind paa et Samarbejde, der endnu bestaar og har baaret mange gode Frugter. III. UDVALGETS TID. Ved første Øjekast kunde det synes et underligt Tids­ punkt at optage Kirkesagsarbejdet paa, da en Kirke