KøbenhavnsKirkesag_1890-1915
181 en af Vennerne i Slutningsbønnen Udtryk for et stort Suk, der gjorde Skaar i Glæden, Mangelen af et ordentligt Re gulativ for Præstegerningen. Det skulde kun altfor snart vise sig, hvad denne Mangel havde at betyde. Ganske vist approberede Ministeriet under 5A 1898 et Regulativ, der henlagde et bestemt Di strikt til Kirkesalen, men saaledes, at Kirkesalens Præster kun tik Ret til at betjene kirkeligt de af Distriktets Be- boere, der udtalte Ønsket derom. Og dette Ønske skulde forebringes St. Matthæus Klokkerkontor eller den af St. Matthæuskirkens Præster, der havde »Regravelsesmaaned«, idet Anmeldelse af alle kirkelige Handlinger skulde fore- gaa der. Ofrenes »Beregning« bestemtes i Regulativets § 4. De skulde omtrent helt tilfalde Matthæuskirkens Præster og Kirkebetjente, og det var nøje bestemt, hvad der skulde være »Fællesforretninger«, og hvad der skulde være »En keltforretninger« x). Saadanne Vilkaar for Præstegerningen tog saa at sige den folkekirkelige Grund bort under vore Fødder og hen viste os til »privat Praksis« for dem, der maatte søge os; paa det nærmeste som var vi Valgmenighedspræster. Det var under disse Forhold ikke nemt at faa Beboerne i Di striktet til at betragte Kirkesalen som deres ordinære Kirke, hvad der jo netop var vor Opgave, idet det store St. Mat thæus Sogn jo ellers ikke kunde blive lettet for de 10,000 Mennesker, som det var Meningen, at Kirkesalen skulde lette det for. Man mødte ofte den Tankegang hos Bebo erne, at Kirkesalen var en ganske »privat« Kirke, ja man kunde blive spurgt, om en Daab i den Kirke nu ogsaa var »gyldig«. 9 D et var i de Dage, m an ku nd e h ø re følgen d e S am tale paa et K lok k erk on tor: K lokkeren: »Ønsker D e E n k eltv ielse eller F æ lle s v ielse? « D en ad spu rgte: »Ja, h v a d er F orsk ellen ?« Kl.: »Ja, det er jo lige det d o b b elte; E n k eltv ielse er 20 Kr., og F æ lle sv ie lse er 10 Kr.« — »Ja, saa m aa vi v ist h e lst tage F æ llesv ielse« , kom det saa m ed et stille Suk.
Made with FlippingBook