KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

10

fortsætte Samtalerne i en cirkulerende Korrespondance. »Ringen« bestod af tre Lægmænd: Dr. med. P. D. K o c h , B ibliotheksassistent H. 0 . L a n g e , Professor v. Universitetet H. W e s t e r g a a r d , og to Præster: J u l . F r i i s H a n s e n , Ka­ pellan i Lyngby, og H e n r y U s s in g , Sognepræst i Vejlby ved Aarhus. Korrespondancen havde ikke noget praktisk Maal, men sigtede kun paa i al A lm indelighed at udveksle Hjertesuk og Tanker, fam lende og søgende, 0111 Kirkens Stilling i T iden, dens Nød og dens Fremtid. Det var i Begyndelsen slet ikke særlig København, som Tankerne drejede sig om , men uden at vi selv vidste hvorledes, sam lede Forhand ­ lingerne sig mere og mere om Udviklingen af et ret Me n ighedsliv og de særlige københavnske Vanskeligheder i den H en seend e1). Glimt af de gryende Tanker kom offentlig frem ved det tredie Bethesdamøde, der holdtes i Aarhus i Maj 1889. Hele Vennekredsen var da samlet i Vejlby Præstegaard, og Mødets Forhandling om »Kirkelig Fattigpleje «, som ind ­ lededes af F r i i s H a n s e n og W e s t e r g a a r d , blev atter noget af en Begivenhed. Ikke saaledes, at der fremkom meget, der sigtede direkte paa Kirkesagen. F r i i s H a n s e n frem­ hævede kun stærkt, at Fattigplejen maatte være forenet med kristelig Sjælepleje, og pegede i Forbigaaende paa Nødvend igheden af at dele de altfor store Sogne. Men det var en enkelt lejlighedsvis Udtalelse af W e s t e r g a a r d (se her Side 111) der hk Lov at virke næsten som en elektrisk Gnist, der udløser en længe opsam let Spænding. Det brændte i mange Hjerter, og skøndt Forhand lingen ved ­ b lev at dreje sig om Menighedspleje, mærkede man , at

l) Den af os fem, der vel tidligst var klar over Hovedlinierne i Kø­ benhavns Kirkeproblem, var F riis H a n sen , der allerede Juledag 1888 i »Dagens Nyheder« skrev sin mærkelige Artikel om 30—40 nye Kir­ ker i København.