KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

Urtekræmmernes. D et var til sidst b lev et Skik , at O lder­ m anden i sp e c ie lle Sager ved rørende Isenkræmm ern e altid afæ skede R aavaddam s D irek tion dens E rk læ ring. Og da D irek tion en va lg tes af a lle Isenkræmm erne, var der saa ­ led es dannet en afslu ttet Gruppe Lavsbrødre m ed deres sp ecielle In teresser og særlige Repræ sen tation . Men ikk e fornø jed e m ed denne S itua tion ind send te Isen ­ kræmm erne den 31. Maj 1803 til Kongen en a f 24 Lavs­ brødre underskreven Ansøgn ing om at b liv e ud sk ilt fra Urtekræmm erne som særligt Lav. O ldermand Fr i bor g satte sig vel ikk e aaben lyst herimod, m en g jord e opmæ rk ­ som paa, at de 24 Underskrivere til samm en kun havd e 19 Boder, og E ø lgen deraf b lev, at K ancelliet a fv iste Sagen. D enne A fvisn ing fa ld t Isenkræmm erne slem t for Brystet, og navn lig i Raavaddam s D irek tion , hvor Isenkræmm erne Faber , Mossin og He i n i ng var de led end e Kræfter, b eslu t­ tede man at tage Sagen op paa ny, og m an rettede da den 13. April 1804 en fornyet og ind trængende H en vend else til K ancelliet om, at A d sk illelsen m aatte find e Sted. D e hæ v ­ dede, at Urtekræmm ernes og deres H and elsarter var af vidt for sk ellig Natur og kun havde det til fæ lles, at de begge var D eta ilhand el, hvorim od In teressern e var vid t forsk ellige. Da O ldermændene sædvan ligv is v a lg te s ved S temm eflerhed , var det sædvan lig Urtekræmm ere, der valgtes, og de forstod sig ikk e paa Isenkram hand el. De m aatte b eta le de samm e Lavsudg ifter som Urtekræm ­ merne, der var tre Gange saa m ange. O lderm anden sva ­ rede hertil, at A d sk illelsen var ham ligegy ld ig , m en ad­ sk illig e Isenkræmm ere havde dog været O ldermænd, saa ­ ledes Baaclh og Fr ee s e hver i m ange Aar. O ldermand Bertelsen og han selv havde aldrig a fg ivet nogen E rk læ