KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

d eren s F orretn ing videre, skriver Friborg fu ld a f Harme paa An søgn ingen : „Endelig er det komm et saa vidt, at selv F ru en timm er søger at trænge sig ind i de Urtekræmmer- lavet forund te Rettigheder!" Da Sk ib sk irurg Mat hi as C. S chm i d t søgte om Handelsret i 1797 og beraab te sig paa sin T jen este i Hær og F laad e og paa, at han var g ift m ed Enken efter Jens Rysseristeen, der h avde h a ft B ev illin g paa H andel med Sukker, Sirup og Kaffe, skriver Fr i bor g : „Næppe fin d e s noget Lav i Staten, som er udsat for saa mange Fornæ rm elser og Indgreb i deres Rettigheder som Urtekræmmerlavet". Aa ret efter gør han Lavets Undersøgelse og E ftersporing af dem , der driver u lo v lig H andel, som gaar Lavsbrødrene i Næringen, m ere effek tiv , og lian udarbejder en sæ rlig Instruks for de fire Lavsm ed lemm er, som har den sæ rlige Opgave at „in- kvirere", hvori han paa lægger dem at foretage saadanne R azzia ’er m ind st een Gang m aaned lig . Men i hvor høj Grad m an end m aa rose Fr i borg for hans Energ i og uegenny ttige A rbejde i Lavets T jen este, saa h avd e han dog en Mangel, der i al Fald var væ sen tlig i Isenkræmm ernes Øjne: han var Urtekræmmer og havde ingen synd erlig In teresse for eller F orstaaelse a f det, der for Ø jeb likket var det væ sen tligste for Isenkræmm erne. D erfor fø lte d isse sig baade til S ide satte og m isfornøjed e. Sagen var, at de fæ lles økonom iske Interesser, hvormed Isenkræmm erne var bundne til de Fabrikker, som de var tvungne Parthavere i, ind en for Lavet d elv ist havde a fson ­ dret dem fra Urtekræmm erne og Sukkerbagerne; de dan ­ n ede en fast Fæ llesgrupp e ind en fo r Lavsbrødrene. Og alt som H andelen s Form er og V eje gennem T iderne ændredes, fjæ rn ed es Isenkræmm ernes In teresser m ere og m ere fra 9 7