KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

S y v e n d e , der, for at man kan faa L ejligh ed til at give den regerend e K ronprins et Stænk af V iraken med, sk ildres som en O lding, skønt han kun er 43 Aar, — virker fu ld ­ komm en t m odbyd eligt ved sit Krvberi. D et h edder saa led es heri: „A lle Undersaa tter søge i Kongen en Fader, med deres B lod forsvare de ham og hans h elliged e Fam ilie, og fra denne F ad ers Stol nyde de til Gengæld Beskyttelse, Naade, M ildhed og Retfærd ighed . D isse Dyder er ingen uden han mæg tig til at udføre i al sin Storhed. Lig en strømmende F lod udbredes d isse Velgern inger over det hele Land, Or­ den iagttages, Velstand forøges, og den bedagede Konge skuer som h in Frode Fredegod fra sin høje, glimrende Trone ud over et Land, som hans Velgern inger have vel­ signet. Han ser lvkkelige Borgere, han ser en voksende E fterslægt, som skyld er Ham enhver glad Time. Hvilken k on g e lig G læde! H vilken Henrykkelse! Oldingen dør, hans gode Søn bestiger hans vigtige, hans ærværdige Sæde, N a tion er om ringer Kongestolen, velhavende og mægtig erindrer den Faderen s Dyder, optegner dem til evig Vel­ signelse, og den rørte Søn træder med den ny og velgørende H and linger i den forgudede Faders Fodspor. Dette er en A fb ildn ing paa den O ldenborgske Stamme, saaledes have vi, vore Fædre og Forfædre kendt den. Vor Kærlighed er vokset, den er b leven et beundrende Ordsprog im ellem Ud lænd inge, den er b leven et prøvet og frygteligt Værn om D an s Trone. Vor H engivenhed ved ingen Grænser, vor T illid til vor Konge b liver af ham selv daglig opmuntret, hans V elgern inger gøre os dristige, og hans Mildhed ior- v isser os om Bonhorelse." Urtekræmm er- og Isenkræmmer-Lavets O ldermand faar d enne grusomm e Salve til Besvarelse, og han skriver da 2. Decbr. 1791 m eget nøgternt: 93