KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

arb ejd sløs, ford i Isenkræmm erne indskrænkede deres Svendebold , til uvirksom t at opsp ise sine surt samm en spa­ rede P enge, m eden s han ved at faa Lov at nedsætte sig, ikk e a len e s e lv kunde eksistere, m en endogsaa betale Skat og b liv e til Gavn for Staten derved. N aar en Svend ikk e opnaaede D ispensation , le jed e han en forh envæ rend e Isenkræmmers eller en Enkes Borger­ skab og h and led e uh indret i Sk ju l af det. Imod alt dette tog Baadh kraftig fat. Han indgav paa Lavets V egne en Ansøgn ing herom til Kongen, der, da den viser, hvor Skoen trykkede, er uhyre in teressant til Belys­ n ing af T iden og Forholdene. Den citeres derfor extenso: „Til Kongen! H vorledes Urtekræmm erlavet Tid efter anden er b levet svækket og foraarsaget Indgreb i deres Handel og Nærings­ vej sam t i de Lavet af Deres Kongelige Majestæt og Høj- sa lige Forfædre allernaad igst forundte Lavs Artikler og P riv ileg ier, giver vi os herved den allerunderdan igste F ri­ hed efter vore M ed interessenters Begæring og paa deres og egne V egne at andrage: A llernaad ig ste Konge! Her er en overmaade stor Mæng­ de a f de saaka ld te Hand lende, som dels hand ler med Urte­ kram uden T illad e lse og dels have erholdet Priv ileg ium til at hand le enten m ed a lle eller visse Sorter, og som vil have N avn a f at være Købmænd, endskønt de slet intet ved eller forstaar, hvad en Købmand eller Urtekræmmer bør forstaa; tbi de have i A lm indelighed været Brygger­ karle, Gaardskarle, T jenere, Kuske eller deslige, eller og lært P rofession er, hvormed de kunde og burde ernære sig og ikk e foruden det, at en Del deraf bruge deres Profes­ sion derved tillige Handel, til Fornæ rm else tor Urtekræm­ m erlavet, som er stridende mod de samme Lavs a llernaa­ d igst m edd elte Artik ler og P riv ileg ier; naar d isse i Han­ 85