KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

tidspunkt så håndfast på problemerne, men ved ophævelsen a f laugene lod man i hvert fald det produktionsmæssige synspunkt have fortrinnet for det sociale. På den anden side var regeringen klar over, at der måtte skabes noget, der kunne overtage laugenes sociale funktioner, og disse bestræbelser gik især ud på at få svendeladerne omdannet til håndværkersygekasser. Indenrigsministeriet gjorde sig megen umage for at give disse kasser så god en start som muligt, og man gav de indkomne forslag om vedtægter en grundig behandling. Desuden bestræbte man sig for at få lignende kas­ ser i gang for kredse uden for håndværkerstanden. Ved siden af laugssygekasserne fandtes en del andre sygekasser, opstået ved pri­ vate sammenslutninger a f interessenter. Ved 1860’ernes begyndelse var der a f den slags 3 større og nogle mindre i København. En særlig type sygekasser var sygekasserne for tyende. Den gamle patriarkalske indstilling herskab og tyende imellem krævede, at herskabet tog sig af tjenestefolkene, når de var syge, også hvis sygdommen krævede et hospitalsophold. På Frederiks hospital var 20 senge forbeholdt herskabstjenere og andre domestikker, og herskabet måtte ved indlæggelsen skriftligt forpligte sig til betaling af plejen samt også til at betale eventuelle begravelsesudgifter. De sygekasser for tyende, som fandtes ved 1860’ernes begyndelse, må nærmest betragtes som assurancekasser for herskabernes forpligtelser i tilfælde af tyendets sygdom. Det gjaldt også for den N y Sygekasse for Tyende, som i 1867 oprettedes a f major O. H. S chådtler . Efter at han havde stillet fornøden kaution, kunne patienter fra 1. august 1867 modtages i Kommunehospitalet for denne sygekasses regning. Men i modsætning til medlemmerne fra laugskasserne fik dens medlemmer ingen moderation på hospitalet. Myndighederne, som med interesse fulgte udviklingen i sygekassespørgsmålet, måtte dog ved midten af 1860’erne erkende, at det ikke gik godt i København, og det til trods for, at kommunen gav de anerkendte sygekasser betydelige begunstigelser. I årene umiddelbart efter 1870 kom det liberale samfundssystem ud for en over­ måde stærk belastning. Som det så ofte er tilfældet, blev det den økonomiske opgangs­ tid, der tilspidsede problemerne. De franske erstatningsmilliarder til Tyskland efter den fransk-tyske krig satte en vældig økonomisk aktivitet i gang i Tyskland (»Griin- der-perioden«), og virkningerne forplantede sig til Danmark. Vor industri udvidedes, men samtidig voksede de sociale skel mellem arbejdsgivere og arbejdere, mellem over- og underklasse. Myndighederne erkendte deres pligt til i al fald at undersøge, hvad der kunne gøres for at skabe noget mere social tryghed for arbejderklassen, og der nedsattes i 1875 en arbejderkommission, hvori bl. a. sygekassespørgsmålet drøftedes. 45