KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

tio n stid b e ty d e lig t, o g fra 1905 stilledes p ro s e k to r løn n in g sm æ ssig t på linie m ed ov erlæ g erne. In d til 1887 h av d e p ro s e k to r ing en and en hjæ lp end en sek tio n stjen er (se k tio n sk a rl); d erefter fik h an en lægeassistent o g senere y d erlig ere assistance. I 1903 b le v in stitu tte ts lok aler u d v id e t, id e t m an n u fik en stø rre sek tio n sstu e, fo rsk el­ lige la b o ra to rie r, d y restald , a fk ø le t lig rum m .v . E n m o d e rn isering a f lok alern e fan d t sted i 19 3 3 . M en m edens de øgede k ra v fra k lin ikk erne s side til p ato lo g isk -an atom isk service (specielt væ v s- o g celled iagno stik a f fo rskellig art) and etsted s er resu lte re t i b y g n in g a f m o d ern e p ato lo g isk e in s titu tte r, er K om m u n e ho sp italets p ato lo g isk e in s titu t - landets æ ldste - en d n u ikk e k om m e t m ed i d enn e u d v ik lin g . Prosektorstillingen var tidligere en gennemgangsstilling til et overlægeembede eller et professorat, o g patologisk anatomi opfattedes som et bifag til klinikken. Fra 1933 har patologisk anatomi været et selvstændigt specialfag på linie med alle de øvrige, initiativet hertil udgik fra Kommunehospitalet. A rb ejd ets om fang h a r væ re t stæ rk t stig ende. 1 9 13 2,2 fo reto g es g e n n em sn itlig 849 sek tio n er p r. år, 1959 fo retog es 1 3 3 2 . 1 9 1 3 - 2 2 fo retog es g e n n em sn itlig p r. år 899 m ik ro sk op isk e u n de rsøg elser til b ru g fo r d iagno ser v ed rø re n d e p a tie n ter in d ­ lag t på de fo rsk ellig e k liniske afd eling er; 1959 v ar d et tilsv arend e tal 5 3 1 1 . 19 3 3 - 4 2 fo reto g es g en n em sn itlig 285 m ik ro sk op isk e u n d e rsøg elser p r. år til su p p lerin g a f sek tion sfund en e, 19 5 3 -60 fo retog es g enn em sn itlig 456 p r. år (b e reg n et p r. sek tio n s­ num m er, ikk e efter væ v sp rø v ern es an tal). E n dv id ere h a r in s titu tte t fo retag e t b a k te ­ rio log isk e u n d e rsøg elser, in d til disse i 1948 o v e rg ik til Statens se rum in stitu t ( 1 9 1 3 - 2 2 g en n em sn itlig 12 30 u n de rsøg elser p r. år, 19 4 3 -4 7 genn em sn itlig 2569 p r. år). R esisten s­ b estemm elser h ar væ re t fo re tag et siden 1952 fo r K om m u n e ho sp italet o g en ræ kk e a f de m in d re k omm un ale h o sp italer ( 19 5 3 -60 g enn em sn itlig 4491 u n d e rsøg elser p r. år). In s titu tte t h ar v aretag et sek tion er o g m ik ro sk op isk e u n d e rsøg elser fo r an d re k om ­ m unale ho sp italer, ind til disse su ccessivt fik selvstæ nd ig p ro se k tu r, n em lig S u n d b y ho sp ital 1935 sam t N ø rre ho sp ital o g D e gam les By (fra 1939 ) 19 4 3 ; en d v id ere Ø re ­ sund sh o sp italet - im ellem to p ro sek to ran sæ ttelse r - 1940 - 48 . B legd am sho sp italet er p å lignende m åde b lev et b etje n t fo r sek tion ern es v ed k om m e nd e 1959 - 62 , h v o re fte r den p ato lo g isk -an atom isk e service h er o v e rg ik til R ig shosp italet. In stitu tte ts person ale er i tiden s løb b le v e t en del u d v id et. D e t b e sto d i 196 1 fo r­ u d e n a f p ro se k to r a f en assisterende overlæ ge, to reservelæ ger, en læ g eassisten t m . fl. In s titu tte t h ar g enn em årene m edd elt de stu d erend e en om fa tten d e u n d e rv isn in g i p ato lo g isk an atom i. In d til 1944 b etrag ted es k u rse rn e som p riv a te, og d eltag ern e e r­ lagde en b esk ed en b e ta lin g ; d erefter op retted es u n iv ersite tslek to ra te r i faget (K om ­ 2 1 4