KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

b e h an d lin g en . I 1916 b e sto d læ g ep ersonalet a f 1 lægelig d ire k tø r, 2 ov erlæ g er, 4 re ­ serv elæ g er o g 3 k an d id ater. N u b estå r d et a f 7 ov erlæ g er, 6 assisterende o v erlæ g er og 27 u n d e ro rd n e d e læger. D esu d e n er der ansat k o n su len te r i rø n tg e n o g fy siu rg i, og d er tilk aldes k o n su le n te r i and re specialer (in te rn m edicin, k iru rg i, n arko se, ø re- næ se-h alssyg d om m e , ø je n sy g d om m e, h u d sy g d om m e, o rto pæ d i, tub erku lo se m .m .). V ed la b o ra to rie rn e er d er an sat 2 v id en sk ab elig e assistenter. H ertil k om m e r p sy k o lo ­ g er, so cia lrådg iv ere, b eskæ ftig elsesterap eu ter, fy sio terap eu ter o g k lin ikm edh jæ lpere såvel v ed læ g e k o n to re rn e som ved lab o rato riern e. O g så afd eling sp erson alet (sy g e­ p lejersk er, plejere, sygehjæ lp ere m. m .) er u d v id e t m eget b etyd elig t. S am tidig er an ­ tallet a f n y in d læ g g else r ste g e t stæ rk t. I 1915 ind lagdes 355 p atien ter, 1958 2429 p a tie n te r, i 960 2557 . Forskningen. Set. H an s h o sp ital h a r som landets stø rste sind ssygeho sp ital fø lt en fo rp lig telse til at g ø re en ind sats in d en fo r den p syk iatrisk e fo rskn ing . O m k rin g 1920 v ar d enn e p ræ g e t a f d en d e sk rip tiv e p syk iatri m ed analyse a f de forskellige p syk iatrisk e sym p tom k om p le k se r. D e n ene a f de d avæ rend e ov erlæ g er, dr. m ed. A . Bisgaard, v ar stæ rk t b io lo g isk intere sseret. H an h avd e allerede i sin reserv elæ getid h er sk rev et en sk elsæ ttend e d o k to rd isp u ta ts om unde rsøg else a f spinalvædske, o g i 1917 h avd e h an o p re tte t et lille la b o ra to rium i et p ar tid ligere syg estu er på en a f afdelingerne, o g h an s ta rte d e h e r et b io k em isk fo rskn ing sarb ejd e, på d ette tid sp u n k t n o g e t helt u sæ d v an ­ lig t på et sind ssyg eho sp ital. I året 1927 ind re tted es et rumm elig t, v e lu d sty re t lab o ra ­ to rium i en kæ ld eretag e. P å disse lab o ra to rie r u d fø rte s et om fa ttend e fo rsk n in g sar­ b ejde, fo rtrin sv is v e d rø re n d e epilepsiens b iok em i (sy re-b aselig evæ g t, am m o n ia k -sto f­ skifte, e le k tro ly tfo rh o ld m. m .). D a en a f ho sp italets afdelingslæger, H . I. Schou, b le v ov erlæ g e v ed k o lo n ien Filadelfia, igang sattes også d ér et fo rskn ing sarb ejd e o v er epilepsiens b io k em i, idet d er v ed lig eho ld tes en k o n ta k t m ellem de 2 labo rato rier. D e tte arb ejd e resu ltered e i en del tid ssk riftsartik ler sam t en ræ kk e d ispu tatser, nem lig Jo h s. N ø rv ig : U n d e rsøg elser o v er S tofskifteanom alier v ed P sy k o se r ( 1921 ), V . Hen- driksen: Sp asm oph ilie o g Epilepsie ( 1928 ), Carl C lemm esen : In an itio n u n d Epilepsie ( 1932 ), Jørgen Madsen: O m U rinen s A m m o n iak in d ho ld u n d e r no rm ale o g visse p atho lo g isk e T ilstan d e , sæ rlig ho s K ram p ep atien ter ( 1933 ), H . P. Stubbe-Teglbjerg: In v estig atio n s o n E p ilep sy and W aterm etabo lism ( 1936 ), A lf Y d e: N og le U n d e rsø ­ g elser o v er N y re fu n k tio n e n v ed Epilepsi ( 1938 ) o g A . Faurbye: B lodets reak tion v ed epilepsi ( 1942 ). E t an d et fo rsk n in g som råd e v ar undersøg else a f b io log isk e fo r­ h o ld v ed e n d o g e n e p syk o ser (R eiters m onog rafi om g astroen testin ale fo rsty rrelser v ed sk izo fren i o g h ans d isp u tats om su kk ersto fsk iftet ved p syk o ser m. m .). E fter m alariaterapien s ind fø relse offen tligg jo rdes flere arb ejd er h erom , bl. a. M. Lomholts .85