KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

aø lijitøfntyatw# Q L m m m a i b t f t y v d f e .

C h o l e r a , m o r b u s

C h o l e r a m o r b u s : ga rn i ! 35 et gloeber ntig tnberiigt, at jeg altib bii»er faa »el mob* taget t ifjtfbenljattn. Sfjcm SSenuer! til ncejte 2 lar fees »t tgjen — troer 3 )e ber blitter itoget at gjtfre for mtg ncefie 2Iar? #»ab blitter bet til nteb ©unbl;ebSpolitiet og Sloaferne? Gommunalbefttyrelfen: ©ub bettareS, SDereS ©jcellence I 35 e er oeiiommen ttaar 35 efomraer; ttore fiinfenbe ©aarbrenber og 23 abffe og »ore foebttanlige gattigboliger blitter ber iffe foranbret bet ringejie tteb, font fun naar 35 e befmger — en reel 23 etjanbluig ffal jiebfe »cere gormaalet for »ore 23 ejircebelfer. Slabene ffrtge rigtignof fctif, men bet blcefe tti ab, l;ellere taale bet enb at ffulle foranbre bet ©antle, fom l;ar befiaaet Icenge forinbett tti font til Storet. C h o l e r a m o r b u s : 35 et er en ttcl»ii$ 5 £ale ben. Sibiett! Datidens offentlige polemik var ikke sart, som ovenstående satire fra »Folkets Nisse« af 2 . juli 1853 viser. Men så uhyggelig som situationen var, forstår man, at sindene let kom i oprør ling for hud- og kønssygdomme med 14 0 -150 senge. Lemmeafdelingen burde helt udsondres fra sygeafdelingerne og have sin egen læge. Hassings tanker havde været diskuteret tidligere i lægekredse. De fandt adskillig tilslutning, men de mødte også modstand, bl. a. fra overlægerne ved Almindelig hospital. Der kom derfor ikke noget ud af dem i første omgang. Men så udbrød koleraen. Fra 12. juni til 3 1. oktober 1853 blev næsten 4.800 af byens ca. 130.000 indbyggere revet bort af denne frygtelige sygdom, der kom så pludseligt og virkede så uhyggeligt. r 3