KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

96

det kan den m aaske nok, men det siger sig selv, at d e r saa ikke b liver meget til at gennem føre R e fo rm e r fo r med Hensjm til Lokaler. Man kan jo nok tale om, at det v a r r a r t at faa s tø rre Sam lingsstuer, navn lig en m e re hyggelig Daglig­ stue, og et bed re Musikværelse med et o rd en t­ ligt K laver o. s. v., og m an kunde ogsaa fo re ­ stille sig, hvo r r a r t det vilde væ re med en v ir­ kelig stille Læsestue, hvo r d e r kun m aa tte læses, og en eller flere m ind re Sale til D iskussioner og K u rsus o. s. v. — men kun T iden kan vise, om d e r b liver Raad til at rea lise re slige P lane r. — Enkelte d rømm e r endogsaa om en egen Byg­ ning, og s ikke rt er det, at det vilde væ re meget værd fo r Foren ingen , om den f. Eks. selv havde Raadiglied over sin Fo red rag ssa l til alle T ide r; men foreløb ig t er det kun Drømme, som van ­ skeligt lader sig gennem føre. Men p aa den an ­ den Side er den fø rste Betingelse fo r en P lans Gennem førelse jo altid den, at en eller anden e lle r m aaske flere d rømm e r om eller tæ nk e r p aa at faa den gennem ført. — I Ø jeblikket a r ­ b e jd e r et Udvalg af Bestyrelsen fo r Fo rb ed ring a f P ladsforho ldene . Men det er jo ikke S tuerne alene, d e r skaber e t H jem , de r m aa ogsaa P e rson e r til, d e r kan sæ tte deres P ræ g p aa H jemmet. Og fo r H ø j­ sko leforen ingens Vedkommende vil det jo sige dem , de r leder det daglige Arbejde. Ogsaa h e r er de r Vanskeligheder. H id til h a r A rbejds­ k ra ften altid væ ret frivillig og ulønnet, og det kan ikke nægtes, at n a a r Fo ren ingen er saa