KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

90

altid den Vanskelighed at kæmpe med, at det kun e r en bestem t lille Flok, d e r tø r vove at komme frem med deres Meninger om de fo r­ skellige Spørgsmaal, og tit h a r det vist sig svæ rt at finde Em n e r og F rem stillingsfo rm e r, der kunde passe fo r de meget forskellige T ilhø re re . P a a den anden Side kan jo ogsaa denne Fo r- skelligarte thed und e rtid en b id rage til, at Sagen kan blive belyst f ra flere Sider. Noget af det, d e r h a r h ju lp e t mest til at samle, er vel nok Sangen. Vi synger u hy re me­ get i Hø jsko leforen ingen , men det h a r vist sig, a t netop i Sangen h a r vi tit funde t h inanden , n a a r andet ikke h a r kunn e t hjæ lpe. I Sangen k an m an sam le sig om noget fælles, og i den k an m an ud trykke, hvad m an ellers vanskeligt fa a r sagt. Og det er ikke fo r ingen Ting, at vor Sangbog hedd e r »Syng dig glad«, th i mange Gange er vi p aa Sangens Vinger blevet løftet op i Glædens Regioner. Hvo r e r det befriende, n a a r m an i en Sang kan finde U d tryk fo r noget, m an længe h a r gaaet og tum let med; og hvo r kan en god Sang d e rfo r hlive af Værdi fo r en. »San­ gen forener,« siger B jørnson , og Sangen i H ø j­ skoleforeningen h a r fo renet Medlemmerne maa- ske m ere end noget andet. D erfo r e r vi nu saa ivrige til at synge, at det ikke b lo t er om L ø r­ dagen, men ogsaa om Onsdagen efter F o re ­ d ragene og overhovedet hver Gang, d e r er Lej­ lighed dertil, at vi m aa fo rene os i Sang, og vi m aa haabe, at Sangen er U d tryk fo r Livet, saa a t det passer, hvad d e r s ta a r i det lille Vers,