KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

5

sig. Fæd renes Aand, »Kamp-Aanden« Kamp- Raabet hæved. Synligt det blev p aa de b ristende Baand, at den leved«. — To Dage efte r Begravelsen blev der, som sæd­ vanligt: i en Række Aar p aa Grundtvigs Fødsels­ dag den 8. September, a fho ld t »Venne-Møde«. Men Venskabet b rast, da B jø rnson lagde Ven­ ne rn e p a a S inde at blive Grundtvig lige i Rum ­ melighed, og d a h an krævede af dem, at de skulde vise denne Rummelighed, ogsaa i F o r­ ho ldet til Tyskland. E n S to rm af Uvilje b rød løs. H adet mod Tysk land v a r endnu saa glødende, at m an ikke engang taa lte en Henstilling om at vise R etfæ r­ dighed ogsaa til den Side. Men B jørnson, som ikke lod sig skræmme, fo rtsa tte sin Kamp i Tale og Skrift i D anm a rk og Norge. H an talte om at fo rand re Signalerne, og A fstanden voksede mellem ham og G rundtvigianerne. Det blev mer og m e r aabenlyst, at Rummelighed havde de ikke taget i Arv. Grundtvigs kirkelige Syn havde hos den æ ld re Slægt fæstnet sig i Læ resæ tninger, og B jørnson , som ikke kunde bøje sig ind unde r de Krav, som sæ rlig P a s to r B irkedal opstillede, blev udstød t og fjernede sig e fte rhaanden helt fra den Aand, om hvis Syner h an havde sunget: »Nordfolkets Udsigt i tusinde Aar skal den rande«. — Det forenede Venstres Dannelse havde alle­ rede sat Splid mellem H ø jremæ nd og Venstre- mænd ind en fo r G rund tv ig ianernes Lejr. Denne Samm enslu tn ing mellem Idealister og M aterial