KøbenhavnsHistorieOgTopografi_III
B y e n s B e f æ s t n i n g f a a r M u r o g T a a r n e 25 U d en væ rke ts D etailler kendes ikke. V ed U d g rav n in g en k u nd e det ses, at d et o p rind elig strak te sig om tren t saa la n g t m od N o rdø st som C h ristian IV ’s æ ldste Bastion. D e t synes a t h av e h a ft en h alv cirk u læ r Fo rm , hvis indvendige G ra v k a n t løb i en Bue fo ra n B roen, b egynd end e om tren t 31,5 m vest fo r B ro m id te n til et a n d e t P u n k t om tre n t 16 m øst fo r B rom idten og m ed en største D y b d e a f B u en p a a om tre n t 24 m i Broens Læ ngd eretn ing . In d e n fo r denne G ra v k a n t h a r d er ligget en Jo rdvo ld , lavere en d Byens H ovedvold. I d enn e Jo rdvo ld s vestlige Del v a r d et yd re Porttaarn indbygget. D et er o pm a a lt og u n d ersøg t af G. F. Lassen i 1854,26) a f Z e u th e n for N ation alm u seet i 1873— 74 og af L . B o th i 1876. D e n yd re P o rtb yg n in g v a r ligesom d en in d re bygget som et toetages T a a rn , hvis K am p e ste n sfu n d am e n t v a r n ed g rav et i d et faste L er, som h er la a om tren t i K o te 7,50. D ets G ru n d rid s v a r 8,47 m b red t, i N o rd sid en 10,58 m lan g t og i Sydsiden 10,04 m la n g t; dets sydvestlige H jø rn e v a r dog bleven æ nd ret og tru k k e t nog et tilbag e, saaledes a t Sydsiden, d er oprindelig m a a h av e væ ret 11,60 m , v a r b leven fo rko rtet. D en nord lig e S id em ur v a r 1,26 m tyk, den syd lige 0,94 m , m edens V est- og Ø stm u ren es Tykkelse k u n v a r 0,80 m . T a a rn e t v a r bygg et a f M u rste n i M id d elald e rfo rb an d , dog m ed rigelig Benyttelse af K am p e sten i de n ed erste Dele a f N o rd - og Sydm urene. I u n derste E ta g e fan d tes d et overhvæ lvede P o rtrum , som m a alte 6,28 m i B red den og 8,95 m i M idd ellæ ngde. P o rta a b n in g e rn e v a r 3,82 m brede. D en vestlige P o rt v a r om tre n t 4,39 m høj, d en østlige lavere, og begge h avd e ru n d b u e t O verdel. I d en øverste E ta g e v a r k u n den nederste Del a f M u rvæ rk et b ev aret, dog tilstrækkeligt til a t vise, a t d er h av d e væ ret et lille V ind u e eller Skydeskaar saavel i V estgavlen som i Ø stg av len og to b red ere, ru n d b u e d e U d g an g e til V o ld en n æ r Ø ste nd en a f N o rd - og Sydsiderne, m en d et v a r u k lart, om disse U d g a n g e tilh ø rte det oprindelige A n læ g .27) V estf agaden v a r bygget som R enaissan ce-M u rvæ rk , dog v a r der b ev aret M id d e lald e rm u r ved d et nordvestlige H jø rn e . Om by g n in g en er sket i 1619. ) L . B o th h a r i 187629) n avn lig undersøg t G raven fo ra n T a a rn e t og den h er i 1619 opbyggede Bro. H a n fa n d t, a t Po rtfag ad en s U n d erd el, der v a r o pm u ret a f store rød e Sten, rejste sig lige op af G raven s B und , og a t G rav b u nd en s dy beste K o te v a r 3,08, en D ybde, d er sandsynligvis er b ev aret fra den m idd e - alderlige G rav . ______________________________
20) G F. Lassen. Aktst. o. Dok. til Københ. Bef. Hist. p. 10. p. 451.p. 82. 27 ) G. F. Lassen. Aktst. o. Dok. p. 82 jfr. ZeuthensOpmaaling i Nat. Mus. 28) g . F. Lassen. Aktst. o. Dok. p. 44. 29) Both. Indberetn. og Opmaaln. iIng.k. Arkiv.
Made with FlippingBook