KøbenhavnsHistorieOgTopografi_III

B y e n s B e f æ s t n i n g f a a r M i l 15 eller den gam le S me die, som m ed m egen S and syn ligh ed k an h av e væ re t k n y ttet til K o n g H a n s ’ Skibsbyggeri ; den fo rsv an d t vist, d a Christian I V an lag d e sit B o ldhu s tæ t v e d .23) D en O m stæ n d igh ed , a t H o lm en s N a v n fø rst næ vnes p a a d enn e T id , k an m u lig tyd e p a a , a t T ra d itio n e n h a r R e t, n a a r den hæ v d er, a t d et skyldes brem iske Skibsbyggere. K o n g H a n s ’ V æ r ft m a a sandsynligvis søges i N æ rh e d e n a f Bygn ing erne m ellem B o ldhusg ade og H o lm en s K irke, h v o r H o lm en s Bro e n d n u ikke v a r til. Adskillige a f Byens T a a rn e og an d re M u rk o n stru k tio n e r er p aav ist ved G rundund ersøg elser. P a a K o n g en s N y to r v , u d fo r H o te l d ’A ngleterre er d er u d g rav et et om tren t 5 ,60 m la n g t Stykke a f en m idd elald erlig Fæ stn ing sm ur, som foroven v a r a f­ b ru d t i K o te 3,0— 3,56. U d g rav n in g en s N o rd en d e v a r lid t syd fo r H o tellets M idteakse, og h e r laa M u ren s Ø stfag ad e om tre n t 16,9 m fra H o tellet, den v a r næ sten p arallel m ed dettes F a çad e, m en ikke ganske retlin et, id e t den m od Syd k rum m ed e sig svagt in d m o d H otellet. D e t op rind elige M u ld lag la a v ed M u ren s Y derside i K o te 1,84, og T e rra in e t v a r svagt stigende m od Vest. M u ren es fo rn ed en om ­ tre n t 1,70 m b red e F u n d am e n t af store, g la tte, m en u tilh ug n e K am p esten , v ar n ed g rav et i den faste Jo rd . D et h av d e et om tre n t 1,40 m h ø jt og ligesaa b re d t sokkelagtigt F rem sp ring , og dets lid t uregelmæssige O v e rk a n t n a a e d e om tren t K o te 3,0. O v e r d en n e H ø jd e fan d tes op til K o te 3,56 de stæ rk t m olesterede R ester af d en egentlige, om tre n t 1,20 m tykke Fæ stn ing sm u r, bygget af Sanke- sten a f G ra n it m ed en Y d erf agade a f 20 X 40 cm K alkstenskvadre. T æ t ud en fo r M u re n v a r d er m od Ø st en V o ldg rav , a f hvilken dog k u n den øverste Del a f In d e rsk ra a n in g e n m ed et F a ld p a a 2 :3 blev frem d rag e t. D a M u ren blev bygget, la a der et san d et O p fy ldn ing slag p a a 0,15 m h en over T e r­ ra in e t; over d ette op fy ld te m a n en Fæ stningsvold, som bestod af ren Lerfyld. M od Ø st la a L erfy ld en tæ t til M u ren , m en den fo retag n e U d g ra v n in g v ar ikke b red nok til a t frilægge V oldens in d re Sk raan in g m o d Vest. M u re n h ø rer til Ø ster Ports B o lvæ rk fra 1505, hvilket Bolværk efter d et g am le K o rt fra om tren t 1600 og senere K o rt la a n o rd en fo r P o rten . F u n d e t er et direk te Bevis for, a t Byens m iddelalderlige V o ld , saaledes som d et iøvrigt ogsaa k an udledes af Jo rd eb og en a f 1377, la a tæ t ved E n d e n a f Ø stergade. O m tre n t 47 m fra M øn terg ad es N o rd side og 10,4 m fra G o th ersg ad e v ar d er et H jø rn e i den æ ldste V o ld , og n etop p a a d ette S ted fan d tes R esterne af H an s Claussøns Taa rn . D et v a r bygg et m ed et cirkelform et G ru n d rid s, hvis C e n trum la a i G rav - 23) K.D. I Nr. 232. 353. K.D. II 351. 380. r o g T a a r n e