KøbenhavnsHistorieOgTopografi_III

118 J o r d e b o g e n o v e r K ø b e n h a v n s G r u n d e i 1 3 7 7 I Afgiftslisten er Midsommergælden efter Listens Affattelse overgaaet fra Biskoppen til det københavnske Kapitel og Skudegælden, Afgiften af Saltholm og den aarlige Byskat af København er senere tilføjede. Den sidste er oprindelig en kongelig Skat, som m aa være afstaaet til Biskoppen. Allerede en flygtig Betragtning af Jordebogen viser, at G rundene er fordelt om de samme Hovedgader, som vi kender i Nutiden. Jordebogen nævner dem alle, omend delvis under Navne, der kun gennem Tidernes Dokumentmateriale kan identificeres med Nutidens. Vi finder Nørregade, Gaden ved Vester Port, nu Vestergade, Klædeboderne, nu Skindergades vestlige Del, Tyskemannegade, nu Vimmelskaftet og Amager Torv, Bjørne- eller Bjørnebrogade, nu Købmager- gade og Grønnegade. Sidegaderne omtales ikke. Derimod nævnes enkelte særlige Bydele som Kvarteret langs Stranden, hvor hver G aard betaler 1 Sterling eller 12 Penninge i aarlig Jordskyld, og villa desolata, den ødelagte By. Enkelte Navne fremkommer, ikke som G runde men som Lokalitetsbetegnelse som Østergaard, Raadhuset, Klostret, Rosengaarden, St. Peders Kirkegaard, St. Nicolaj Kirke- gaard, Skolen, Byens Rende, St. Clemens Kirkes Grav, Østergrav, Ladbro, B y ­ portene og Bygraven. B landt de talrige Grunde, som tilhører Kirkerne, gejstlige Stiftelser og Staden, er der adskillige, som er forbleven paa disse Ejeres Hænder, eller som efter en vis P lan med Reformationen blev overført i samlet Tal til andre Institutioner. Det vil være muligt at genfinde dem ved H jæ lp af den Jordskyld, som blev paalagt dem i den senere Middelalder, og som efter at være bleven reguleret i 1547 hvilede paa G rundene som en uforandret Afgift lige til vor Tid. E rfaringer fra nyere Tider, hvor Maalebrevene og Kort gør det muligt nøje at aftegne de enkelte Grunde, viser, at Grænserne mellem Grundene og navnlig Grænserne mellem deres Gadehuse bevares med stor Sejghed. Inden fo r den enkelte Grunds Ramm e kan Udparcelleringer finde Sted, langt sjældnere Sam­ menlægninger med Nabogrunde, og disse Transaktioner kan sædvanlig konstate­ res. Kun de store Katastrofer, som Ildebranden af 1728, kan, n a a r de medfører Forlægninger af Gadenettet, virke revolutionerende paa Grundinddelingen, men hvor Gaderne bevares uforandrede, vil ogsaa den langt overvejende Del af Grundene bevare deres gamle Grænser, trods Husenes Brand. Det er kun rimeligt, at disse Hovedlinier for Udviklingen ogsaa h a r gjort sig gældende i de ældre T ider, ja m an er sikkert berettiget til at antage, at U foranderligheden af Grænserne har været endnu større i ældre T id end senere. Med alle de Holdepunkter, som Kirkernes og andre Institutioners Jo rd ­ skyldsgrunde giver, m aa det da være muligt i alt Fald i Hovedtrækkene at kunne fordele Grundene i Jordebogen paa de Grundejendomme, som kendes i en senere Tid,