KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n

251

hvoraf Halvdelen tilfalder Biskoppen og Halvdelen Borgerskabet, communitas, i Københavns By. Men hvis Overtræderen ikke kan betale, skal han for stedse uddrives med Vanære af Byen, og den, som mod bedre Vidende huser ham, skal betale 3 Mk. Som tidligere omtalt gav dette Forbud Anledning til et formeligt Oprør fra Borgerskabets Side, men de Gilder og Hvirvinger, som Byen havde haft, medens Erik Glipping havde haft Borg og By i sin Magt, forsvandt, og Gildehusene blev overgivne til Biskoppen. Stadsretten af 1294 omtaler dog trods Gildernes Ophævelse fremdeles Bor­ gerskabet som et samlet Fællesskab, communitas, og skønt det maatte afgive sin Virksomhed i det daglige Bystyre til de af dets Midte valgte Raadmænd, beholdt det utvivlsomt sin jus mercatorum og saa meget af Selvstyret i Forret­ ningslivet, at det til sin T id kunde fremstaa som Byens fornemste Erhvervsgilde, Købmandslavet. Stadsrettens strenge Forbudsbestemmelser blev mildnede i Løbet af det føl­ gende Aarhundrede. I den Gengivelse af Retten, som er optaget i Biskoppens Jordebog af 1377 , er der til Forbudet føjet, at det er i Kraft, „medmindre det er Gilder, som Biskoppen har indstiftet med sit Kapitels Samtykke“ . De Gilder, som blev dannet herefter, havde en udpræget gejstlig Form. Flere af dem var utvivlsomt særlig søgt af det egentlige Borgerskab, men de fik ikke en tydelig erhvervsmæssig Karakter. V i kender ikke Tidspunktet for Oprettelsen af disse Gilder i København, og der er heller ikke bevaret nogen Skraa for dem til vore Dage. Tidligst om­ tales saadanne Gilder i Jordebogen af 1377 , som nævner 4 Gilder, Vor Frue, St. Peders, St. Nicolaj og Helligaands Gilderne. De maa formodes at have været knyttet til Sognekirkerne af samme Navn og til Helligaands Hus. St. Nicolaj Gildehus laa paa Vestsiden af Pilestræde, Matr. Nr. 68 69/1689 Kbm. Kv., medens de andre tre Gildehuse laa jævnsides paa Sydsiden af Helligkorsstræde, Matr. Nr. 90 . 190 — 192 . 193— 196 og 172 — 174/1689 V . Kv. Endnu to Gilder, St. Knuds og St. Eriks Gilderne, synes at maatte være opstaaede i denne Tid, skønt dens Gildehuse ikke nævnes i Jordebogen af 1377 , og skønt de ældste bevarede Oplysninger om dem er langt yngre. I 1146 gjorde Kong Valdemar det første Skridt til Helliggørelsen af sin Fa­ ders, Knu d Lavards M inde , idet han lod hans Lig altersætte i Ringsted Kirke, men det varede en Aarrække, førend Pave Alexander I I I 8. November 1169 erklærede Knu d Hertug for Helgen, og 25 . Juni næste Aar foregik Skrinlæg- gelsen med Pomp og Pragt i Ringsted Kirke. Allerede omkring 1177 , da Kong Valdemar tog St. Knuds Gildet i Visby i sin Beskyttelse, var flere St. Knudsgilder oprettede, og i 1256 samledes 18 Ol